Autister begår kriminalitet i desperation

Det lokale politi undrede sig såre, da de blev kaldt ud til en sag om et smadret tag på et sommerhus. Tilsyneladende forelå der intet som helst motiv. Efterforskningen afslørede, at gerningsmanden intet kendte til sommerhusets beboere og intet ønske havde om at straffe dem. Men taget lignede til forveksling et andet tag, der tilhørte en anden person, som gerningsmanden ikke kunne lide. Så ved at ødelægge netop det tag følte gerningsmanden, at han havde ramt sin uven. »Manden, der ødelagde taget, led af Aspergers syndrom. Netop den handlemåde er karakteristisk for visse mennesker med den udviklingsforstyrrelse. Man har også set eksempler på, at en Asperger-patient går til angreb på en bil af et bestemt mærke, fordi en person, han engang har følt sig krænket eller forulempet af, har haft sådan en bil«, fortæller psykiatrisk overlæge Ole Sylvester Jørgensen, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital. 30.000 danskere Autisme-spektrum-forstyrrelser er en fælles betegnelse for autisme, Aspergers syndrom og en lang række mere eller mindre veldefinerede undergrupper af mennesker med særlige udviklings- og funktionsforstyrrelser. Totalt skønnes det, at mindst 30.000 danskere tilhører disse grupper. Fælles for dem er bl.a., at de har store problemer med kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne. Undertiden også med visse former for kriminalitet. Ole Sylvester Jørgensen siger, at den nyeste viden på området er ret entydig: »Den viser, at disse mennesker ikke er involveret i mere kriminalitet end alle andre, snarere mindre. Men til gengæld er typen af lovovertrædelser ofte ret specielle. Det handler tit om, at de i en særlig tilspidset situation kan handle helt uigennemtænkt og spontant, fordi de fuldstændig mister overblikket her og nu«. »Ildspåsættelse ses eksempelvis relativt hyppigt. Andre gange kan de gå i årevis og gruble over en bestemt situation, hvor de har følt sig krænket af en eller anden, for så at hævne sig på en ganske irrationel måde«, siger Ole Sylvester Jørgensen. Vi farer med lempe En ny undersøgelse, foretaget af adm. overlæge på justitsministeriets retspsykiatriske klinik i København, Peter Kramp, viser, at der fra land til land er forskel på systemets evne til at opfange den slags personer, når de kommer i konflikt med loven. I nogle lande ender det som oftest med fængsling, mens andre lande er gode til at opfange dem og sætte dem i behandling. Blandt dem er Danmark. »Mennesker med disse diagnoser er ofte meget naive og utroligt sårbare. Det er ganske forfærdeligt for dem at komme i fængsel, hvor de risikerer at blive ofre for ondsindet mobning. De skal i stedet gennem social optræning hjælpes til at kunne begå sig bedre i samfundet - ikke straffes«, siger Ole Sylvester Jørgensen. Relativt ny diagnose Aspergers syndrom er en relativt ny diagnose. Derfor må man betegne de nye undersøgelser som førstegenerationsforskning, siger konstitueret centerleder Charlotte Holmer Jørgensen, Videnscenter for Autisme. »De første undersøgelser om autisme og retslige forhold handler typisk om at undersøge, hvor mange blandt indsatte, der kan have autisme, hvilke lovovertrædelser, de har begået, og hvilke diagnoser, de før har fået. En forkert diagnose betyder ofte en forkert behandling«. Charlotte Holmer Jørgesen peger på, at det er et område, som er vanskeligt at indkredse. »De spænder groft sagt fra enspænderen, der sidder hjemme og ruger over en computer, til et måske veluddannet menneske i en god stilling«, siger hun. Ikke retarderede Ifølge Charlotte Holmer Jørgensen er det typisk for personer med autismespektrumtilstande, at de straks vil være parat til at indrømme, at de har gjort noget galt. Men ofte skal de hjælpes til at forstå hvorfor, de har gjort det. Og typisk vil nogle heller ikke altid selv have noget imod at opholde sig i fængsel. For i et fængsel har de både de rytmer og de faste rutiner, de holder så meget af, siger hun. Ole Sylvester Jørgensen påpeger, at asperger-patienter ikke er retarderede. »Alligevel er deres adfærd ofte så sær, at en arbejdsgiver vil have svært ved at beskæftige dem. Mange har gode intellektuelle evner, men de mangler det drive, der sikrer, at normale mennesker med social situationsfornemmelse får udnyttet de evner, de har«, siger Ole Sylvester Jørgensen.