Gammeldags læsemetode er en klar vinder

'Lege' er sværere, end det lyder. I hvert fald hvis man er ved at lære at læse. Som nybegynder er det lettere at læse ord som 'lego' og 'lama', der følger de gængse standardregler for udtale. Først når man kan dem, er man klar til at afkode vanskeligere ord. Det viser en international sammenligning af 60 omfattende læseundersøgelser. Ifølge resultatet er der ikke længere grund til at diskutere, hvordan flertallet af børn nemmest lærer at læse. Lydmetoden er stærkest Undersøgelserne dokumenterer, at især de svageste elever har det nemmest med lydmetoden, hvor de begynder med ord, der er til at stole på i stedet for at blive »smidt ud på 30 meter vand«. Det siger læseforsker og professor Carsten Elbro fra Københavns Universitets Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab. »Der er omfattende dokumenteret viden om, hvordan børn hurtigst lærer at læse, stave og forstå nye ord: Lydmetoden er en vinder, og det slår allerklarest igennem hos svage elever«, siger professoren. Carsten Elbro er involveret i udviklingen af en ny dansk læseportal, hvor børn som tidligere omtalt i Politiken kan få hjælp til at læse og skrive på nettet. Det er i forbindelse med udviklingen af portalen, at Carsten Elbro nu indskærper de medvirkende lærere, at de bør holde sig til den læseindlæring, som virker: lydmetoden, hvor børnene møder de hyppige bogstaver med få udtaler før de sjældne med varierende udtale, og hvor de konfronteres med ord som 'bus' og 'lama' med standardudtale, før de møder ord som 'lege' og 'synge'. Dansk er ikke svært »I virkeligheden er forholdet mellem lyd og skrift på dansk ikke så uigennemskuelig, som vi har en oplevelse af. Ni ud af ti bogstaver følger lydprincipperne, og reglerne kan samles på et enkelt A4-ark. Men de regler tager det tid at lære«, siger Carsten Elbro og kritiserer den mere helhedsorienterede læsemetode: ordbilledemetoden, hvor læreren for at kunne arbejde med mere indholdsrige tekster lærer børnene at affotografere hele ordbilleder ad gangen, både med nemme og svære ord. »Men der er en klar rækkefølge i udviklingen af børns evne til at afkode bogstaver og ord. De lærer standardudtalerne først, og derfor skal deres undervisningsmaterialer også præsentere dem for de lyde, før de går videre. Den dokumenterede viden bør deres undervisere kende. Hvis vi bliver ved med at følge modeluner, bliver vi siddende i muddergrøften«, mener Carsten Elbro, der støtter sig til en omfattende amerikansk oversigt (National Reading Panel) over mere end 1.000 læseundersøgelser. De 60 mest veldokumenterede blev sammenlignet, og lydmetoden kom ud som vinder, især når det gjaldt de svage læsere. Formanden for de kommunale læsekonsulenter i Danmark, Bent Christiansen, er enig med Carsten Elbro. »Der er klare beviser for, at lydmetoden er den, der får flest med«, siger Bent Christiansen, der dog også er klar over, at mange lærere viger uden om metoden: »Lydmetoden kan godt opleves lidt slavisk, og det er formentlig grunden til, at der stadig er mange lærere, der bruger andre metoder. Jeg tror, at det er de læreres opfattelse, at børnene keder sig med lydmetoden, fordi lærerne måske selv keder sig lidt med den. Børn, der er velstimulerede og hurtige til at lære, kan måske også få en mere interessant undervisning med en mere helhedspræget fremgangsmåde - jeg vil tro, at det er lærere i områder med mange af den slags elever, der er tilbøjelige til at vælge sådan«. Fordel ved flere læsemetoder Læseforsker Erik Håkonsson fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i mange år slået til lyd for, at man ikke følger én bestemt læsemetode, men flere - blandt andet ordbilledemetoden. Han medgiver Carsten Elbro, at lydmetoden er den metode, der har størst enkeltstående betydning, men mener ikke, at den kan stå alene. »Jeg mener først og fremmest, at børnene skal møde ord, der betyder noget i deres egen verden. Børn skelner ikke mellem lydrette og ikkelydrette ord, og hvis man kun præsenterer dem for lydrette ord til at begynde med, får man sådan nogle kunstige, afstumpede tekster, som nemt bliver meget uinteressante«, siger Erik Håkonsson.