En regning i millionklassen venter landets kommuner, fordi de i 2013 skal ansætte langt flere ledige, som mister deres dagpenge de næste seks måneder, end beregnet.
Ifølge loven er kommunerne forpligtet til at ansætte ledige over 55 år i et såkaldt seniorjob - for eksempel som pedel eller rengøringsmedarbejder - når de mister deres dagpenge.
Kommunernes Landsforening (KL) kræver derfor nu mere i statstilskud, fordi regeringens dagpengereform får antallet af personer med krav på seniorjob til at stige markant i forhold til tidligere år.
LÆS OGSÅ Arbejdsgivere leverer få akutjob til ledige
Hvis en ledig opbruger sin dagpengeret og har fem år eller mindre til sin efterlønsalder, skal vedkommende tilbydes et job på overenskomstmæssige lønvilkår.
»Seniorjobordningen blev lavet i en tid med lav ledighed, men nu sker der en eksplosion i antallet af borgere, der har ret til det, så det ser ud til, at økonomien i ordningen ikke hænger sammen«, siger Michael Ziegler, der er borgmester i Høje Taastrup Kommune og formand for KL’s løn og personaleudvalg.
Tusinder har ret til seniorjob
Nye tal fra A-kassernes Samvirke fra december viser, at i alt 7.300 udfaldstruede 55-59-årige ledige var berettigede til at få et seniorjob. Det er markant flere end de over 1.000, som regeringen har regnet med.
Hvis en gennemsnitlig kommunalt ansat tjener 350.000 om året, og der kommer op mod dobbelt så mange seniorstillinger, kan det betyde, at kommunerne vil mangle et trecifret millionbeløb. Det skyldes, at staten ikke fuldt ud kompenserer kommunernes udgifter til seniorjob.
CASE
Plejehjemmet reddede Henrik fra kontanthjælpenMichael Ziegler mener, at regeringen er alt for sent ude, når det kommer til at finde en løsning, som kan redde kommunerne fra at skulle sidde alene med den store efterregning. Han synes, at ordningen skal ændres, så det ikke er et retskrav at få et seniorjob:
»Enten skal man afskaffe seniorjobordningen, eller også skal man hegne den ind, så den ikke får den volumen i antal, den er på vej til. Men regeringen bør nu og her sørge for, at kommunerne har fuld dækning for ordningen«, siger han.
Tavshed hos Vestager
Politiken ville gerne have spurgt indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R), hvad hun vil sige til de kommuner, som frygter at mangle millioner i 2013, og om hun vil kompensere for økonomiske tab. Men ministeriet henviser til Beskæftigelsesministeriet, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at hun og regeringen ikke vil ændre seniorjobordningen.
En af dem, der kan få et seniorjob, er den 56-årige tidligere skibsbygger Bent Nielsen fra Kerteminde Kommune. Han mister sine dagpenge 20. januar, fordi han været på dagpenge siden december 2010, da han blev fyret fra Lindøværftet.
»Det er klart, at jeg tager et seniorjob, det er jo min eneste redning, når der ingen job er i området«, siger Bent Nielsen.
LÆS OGSÅ Byrådspolitiker leder selv efter arbejde
Som en stor del af landets andre kommuner får Kerteminde i 2013 flere ledige, der er berettiget til et seniorjob, og med knap 8 procent ledige har kommunen i forvejen store vanskeligheder ved at få folk i arbejde. Alene i januar har fem søgt om seniorjob. Derfor regner man allerede med hidtil usete ekstraudgifter.
»Det har vi det slet ikke godt med, fordi Kerteminde i forvejen er hårdt presset på økonomien, så derfor skal pengene findes andre steder. Vi prøver alt, hvad vi kan, for at få folk i arbejde, da det vil være både bedre for dem og billigere for os, hvis de bliver på det ordinære arbejdsmarked og i dagpengesystemet«, siger Finn Udsen, beskæftigelseschef i Kerteminde Kommune.
Han forudser, at de ekstra mange seniorjob vil betyde, at kommunen bliver nødt til at spare på andre områder, som i sidste ende kan betyde forringelser for kommunens godt 24.000 borgere.
fortsæt med at læse
