Formelt set eksisterer 13-årige Binnur ikke.
Selv om den tyrkiskfødte pige går i 6. klasse i en folkeskole, taler dansk, har danske veninder, går i klub og laver mad sammen med sin far og søskende hjemme i Albertslund, har hun hverken sygesikringskort eller CPR-nummer i det danske system.
Illegal familiesammenføring
I snart fem år har hun og søsteren Burcu (navnene er ændret, red.) levet et usikkert liv uden rettigheder.
Og de er ikke de eneste. Politiken har dokumentation for sager omhandlende i alt 19 børn fra fire forskellige kommuner omkring København, som forældrene har bedt advokat Anders Christian Jensen føre. Han fører sager for 38 yderligere børn i tilsvarende situationer, oplyser han.
»Jeg vil gerne bo her, jeg vil gerne have en god uddannelse. Rejser jeg til Tyrkiet, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kender ikke rigtig nogen mere«, siger Binnur. LÆS OGSÅEndnu en højtuddannet mor skal forlade Danmark
Hendes forældre blev skilt og faderen tildelt forældremyndighed. Efter skilsmissen flyttede han til Danmark, hvor han fik opholdstilladelse. Imens voksede hun og søsteren op hos familie i Tyrkiet.
Da de blev lidt større, vedtog familien at sende dem op til deres far. Her søgte han om familiesammenføring, men fik afslag med den begrundelse, at børnene var for store, at det var for sent at integrere dem i Danmark, og at de havde størst tilknytning til Tyrkiet.
Men myndighederne har ikke sendt børnene hjem, og de har nu boet i Danmark i snart fem år. En typisk historie
De to pigers historie er typisk for de sager, Politiken har set. Fælles for børnene er, at de får lov til at gå i folkeskole, selv om de opholder sig illegalt i Danmark.
»De skal ikke være ringere stillet af en konflikt, som voksne har forårsaget«, forklarer Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune.
Det delvist papirløse liv betyder til gengæld, at børnene ikke kommer til tandlæge og heller ikke får tildelt praktiserende læge. Særligt det sidste skaber bekymring blandt fædre, Politiken har talt med.
Og for 18-årige Burcu, der forrige år blev færdig med 9. klasse, er der tvivl om, hvorvidt hun kan komme videre med en ungdomsuddannelse, fordi hun ikke har lovligt ophold. Brud på børns rettigheder
Sagerne udgør et klart brud på FN’s Børnekonvention, mener Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet. Hun er især rystet over, at børnene har været i en usikker situation i årevis:
»De svigter barnets tarv. Børns rettigheder er ganske klart blevet overtrådt«. LÆS OGSÅAfghanske tolke skal ikke regne med asyl i Danmark
»Forestil dig, at du ikke vidste, hvilke venner du har, eller hvilket sprog du skulle tale om et halvt år eller i morgen. Sådan nogle kæmpe spørgsmål kan man jo ikke lade børn gå og tumle med«, siger hun.
Red Barnet vil ikke tage stilling til, om det havde været bedre for børnene at være blevet sendt ud af Danmark, da de for år tilbage fik afslag på familiesammenføring.
Børnerådet vil undersøge
Formand for Børnerådet, Per Larsen, mener, at sagerne bør undersøges.
»Hvordan kan det være, at man ikke har effektueret beslutningen om at sende dem ud? Det undrer jeg mig over. Som udgangspunkt er det noget skidt at rende rundt her som illegale, med alle de risici, det indebærer. På en eller anden måde skal man have lukket det hul og tage stilling til, hvad man skal gøre«, siger Per Larsen. LÆS OGSÅHans kone bliver smidt ud af Danmark: »Man bestemmer jo ikke selv, hvem man bliver forelsket i«
Hans Viggo Jensen, juridisk chef i Nationalt Udlændinge Center, siger, at politiet ikke har opgivet at sende børnene ud.
»Vi sidder netop nu og kigger på sagerne for at finde en løsning. Men vi er udfordret af, at selv om der er truffet afgørelse om, at de ikke må være her, så vil de ikke selv rejse. Og deres fædre vil ikke medvirke til, at de får udstedt rejsedokumenter, hvilket ellers er forældremyndighedsindehaverens pligt«, siger han.
