Generalmajor Henrik Dam kræver nu, at forsvarsminister Nick Hækkerup (S) trækker en beskyldning om fifleri tilbage.
Det sker i sagen om antallet af fanger, de danske styrker tog under krigen i Irak. Tallene var meget usikre, men det såkaldte 'papkassenotat' viste, at mængden var væsentligt over de 198 fanger, forsvaret havde opgivet. Reelt kunne så mange som 500 være taget som fanger.




























