Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Øjenvidne til storbrand: »Det lugter af gas over det hele«

STORBRAND. Politiet beder indbyggere i Odense opholde sig indendøre på grund af risiko for røgforgiftning.
STORBRAND. Politiet beder indbyggere i Odense opholde sig indendøre på grund af risiko for røgforgiftning.
Lyt til artiklen

Politiet opfordrer indbyggere omkring Nyborgvej og Peder Skrams Vej i Odense til at holde sig indendøre på grund af massiv brand i området.

Et øjenvidne, som bor i forstaden Vollsmose omkring to kilometer fra branden, fortæller, at det lugter voldsomt af gas i byen.

»Det første vi bed mærke i var den voldsomme lugt af gas. Det lugter i hele området. Også i lejlighederne«, siger Inaam Abou-Khadra og fortsætter:

»Bagefter hørte vi en luftalarm. Normalt ville jeg tænke, at der er krig. Men det er måske på grund af omfanget af branden«, siger 22-årige Inaam Abou-Khadra, der læser journalistik på Syddansk Universitet i byen.

Politi: »Hold jer indendøre«

Hun forklarer, at hun kunne se branden langt væk fra. Lige nu forlader en stor og mørk røgsky området.

»Jeg kunne se branden to kilometer væk fra, hvor jeg bor. Jeg kunne se et kæmpe rødt skær over træerne i horisonten«, fortæller hun.

Stor brand og farlig røg tvinger folk inden døre i Odense

Fyns Politi opfordrer folk i området til at gå indendørs og lukke døre og vinduer og eventuelle ventilationsanlæg.

Alarmen om branden kom klokken 19.15, og politiet har endnu ikke overblik over, hvad der har til huse i de bygninger, der brænder, men det er formentlig et autoværksted, oplyser Verner Søgaard, Fyns Politi.

Asem Elghiouane

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her