Det er endnu uklart, hvad der var årsagen til en større brand i nogle industribygninger i Odense.
Her til morgen står det klart, at en bygning på 500 kvadratmeter er totalt udbrændt, og selvom brandfolk fik flammerne under kontrol sent i aftes, har der i nat været brandfolk på stedet, lyder det fra Fyns Politi.
»De har gået og efterslukket«, siger vagtchef Lars Fredensborg.
Han tilføjer, at tekniske undersøgelser nu skal fastslå brandårsagen.
LÆS MERE
Fyns Politi: Industribrand er under kontrolAlarmen om branden kom klokken 19.15.
Beboere i området omkring Peder Skrams Vej fik i første omgang at vide, at de skulle holde sig indendørs med døre og vinduer lukket. Men onsdag aften fik de at vide, at de ikke længere skulle frygte den potentielt farlige røg.
ØJENVIDNE
Øjenvidne til storbrand: »Det lugter af gas over det hele«På adressen ligger en håndværkerbutik ved navn Dorch & Danola, der sælger plejeprodukter til træ som træolie og linolie.
Der var ingen til stede på virksomheden, da ilden fik fat.
ritzau
fortsæt med at læse




























