Danskere vil sende de ledige ud for at rydde op

Gavn. Oprydning og renovation bliver her udført af kommunens ansatte, men det kunne være en af de arbejdsopgaver, der blev udført af kontanthjælpsmodtagere i nyttejob.
Gavn. Oprydning og renovation bliver her udført af kommunens ansatte, men det kunne være en af de arbejdsopgaver, der blev udført af kontanthjælpsmodtagere i nyttejob.
Lyt til artiklen

Når et flertal i Folketinget om formentlig kort tid går sammen om en kontanthjælpsreform, vil det efter alle solemærker at dømme betyde, at kommunerne i højere grad skal nytteaktivere den stærke andel af de ledige med nogle af de praktiske serviceopgaver, som ingen i dag vil betale en almindelig løn for. En undersøgelse foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viser, at befolkningen først og fremmest vil have dem sendt ud i den friske luft for at rengøre og passe gader og pladser - det peger seks ud af ti på, mens halvdelen nævner miljøoprydning som en oplagt opgave, der skal løses. LÆS OGSÅNyttejob skræmmer ledige væk Havearbejde for ældre og andre ressourcesvage udført af ledige tiltaler også halvdelen af befolkningen, mens fire ud af ti peger på besøgsvenner til ensomme. Men formanden for Socialcheferne i Danmark, Ole Pass, der også er socialchef i Rødovre Kommune, slår nu til lyd for, at nytteaktiveringen rettes mod en anden målgruppe.
Nyttejob til de svageste
Han er enig i grundtanken om, at uløste hverdagsproblemer vil kunne klares af nogle af de 135.000 uvirksomme danskere på kontanthjælp. Men hvorfor give den slags mere lavpraktiske job til dem, der har forudsætningerne for at finde noget bedre, spørger Ole Pass. »Vi bør overveje, om ikke nyttejob i stedet bør bruges til kontanthjælpsmodtagerne i den svageste gruppe, som har problemer med psykiske lidelser, misbrug og den slags«, siger socialchefformanden. LÆS OGSÅSocialchefer ønsker skrappere sanktioner i sager om kontanthjælp Ole Pass gjorde sig for nylig til talsmand for, at der i det hele taget bør genopfindes mere simple job til de omkring 100.000 ikkejobklare kontanthjælpsmodtagere, der har mere end svært ved at tro på, at de finder solidt fodfæste på et arbejdsmarked med stadig flere krav. I den forbindelse kunne man genindføre nogle af de servicejob, der er sparet væk som for eksempel bemanding af togstationer, påpeger Ole Pass. »Og hvis vi nu bruger nytteaktivering - som grundlæggende er en god ide om at få udført simple, men meningsfyldte funktioner - på de bedst fungerende, bliver der slet ingen pladser til dem, der har det sværest«, siger han. Tiden ikke moden
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kan godt se ideen - men tiden er ikke moden, mener hun. Endnu. Hvis den kommende kontanthjælpsreform med blandt andet krav om uddannelse til alle unge under 30 år og mere nytteaktivering får flere af de mere ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere væk fra offentlig forsørgelse, kan det senere komme på tale at give nyttejobbene til de mindre stærke, siger Mette Frederiksen.

»Men den kommende 'skal'-bestemmelse om nytteaktivering af de stærke skal suppleres med en 'kan'-bestemmelse for de svage, så der er også mulighed for at brede nytteaktivering ud til flere«, fortæller Mette Frederiksen. Endnu er der ikke sluppet noget konkret ud om, hvilke typer nyttejob regeringen forventer oprettet. Men ifølge Politikens gennemgang af en række kommunale nytteaktiveringsprojekter er det typiske billede, at kontanthjælpsmodtagere bliver sendt ud i naturen for at sætte skik på parker eller skove. Kun ganske få kommuner har vovet at eksperimentere med nyttejob inden for social- og sundhedsområdet. Svært at aktivere til ældrepleje Favrskov Kommune nordøst for Aarhus besluttede for et lille års tid siden, at de unge kontanthjælpsmodtagere skulle i nytteaktivering 37 timer om ugen og blandt andet støtte plejecentrenes pedeller i deres opgaver, gå ture med de ældre og læse højt for beboerne på plejecentrene og lignende. Dengang var Anna-Grethe Dahl (løsgænger) som formand for arbejdsmarkedsudvalget meget begejstret. Men begejstringen er kølnet siden.
LÆS OGSÅ
Regeringen har viljen, men ikke vejen »Nytteaktivering har vist sig at være et større projekt, end vi regnede med, så vi har indtil videre kun sporadiske erfaringer«, fortæller hun. Det er gået op for hende og hendes kolleger, at der skal følges meget mere op på de aktiverede, end de troede. »Mange ledige har alle mulige problemer som psykiske vanskeligheder eller misbrug, som gør, at vi ikke bare kan sende dem ud til de ældre. Den almindelige befolkning har ingen anelse om, hvor svage mange af dem er, og hvor lidt man kan jage rundt med dem«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her