Borgere i byer som Skælskør, Åbybro og Faaborg har brug for bedre bustrafik, hvis de skal få glæde af de kommende investeringer i tognettet. Det vil også gøre de kommende års milliardinvestering i flere og hurtigere tog mere rentabel, fordi kundegrundlaget bliver større.
Det mener Danske Regioner, der på deres generalforsamling i dag diskuterer, hvad der bør gøres, inden regeringens planlagte investeringer i den såkaldte timemodel bliver til virkelighed. Målet er, at det i fremtiden kun skal tage en time at køre mellem de største danske byer, og pengene kommer fra regeringens særlige togfond.
Fornuftigt alternativ til bilen
»Tanken om at lave en timemodel er utrolig god. Vi skal have CO2-udslippet bragt ned, og det kan kun lade sig gøre, hvis folk får et alternativ til bilen. Og det kan vi kun, hvis man kan komme hen til togene. Det kræver busser«, siger næstformand i Danske Regioner Carl Holst (V), der også er formand for Region Syddanmark.
Der er 17 danske byer med over 5.000 indbyggere, som har mere end 12 kilometer til den nærmeste jernbanestation.
»Glemmer vi busserne, bliver milliarderne i togfonden ikke udnyttet godt nok. Folk skal ind i togene, og en tredjedel af togpassagererne kommer fra en bus, så det er ikke et enten-eller«, siger Carl Holst. LÆS OGSÅPendlertalsmand i Nordjylland: »Vi kæmper i forvejen med gamle tog og forsinkelser«
Danske Regioner vurderer, at der er behov for investeringer på op mod 400 millioner kroner om året for at udnytte effekterne af timemodellen bedst. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har allerede været i dialog med de regionale busselskaber om sagen og er åben for at finde penge til bedre bustrafik.
»De har ret. Det er jo logik, at vi skal sørge for, at man kan komme hen til stationen. Mange af os bor ikke lige ved siden af en station, så en generel opprioritering vil vi lægge os på sinde«, siger han.
Vil kræve investeringer
Både Carl Holst og ministeren henviser til de årlige økonomiaftaler mellem regionerne og staten, når der spørges til, hvor pengene skal komme fra.
»Det er i bund og grund regionerne, der har ansvaret for busdriften, så de må sætte det på dagsordenen ved økonomiforhandlingerne. Men de har en pointe og anmelder det i god tid«, siger Henrik Dam Kristensen.
Trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet giver parterne ret i, at der er behov for investeringer i busdriften i forbindelse med timemodellen.
»Man kan ikke forestille sig, at det ikke vil kræve ekstra investeringer. Man skal være forberedt på at lave ændringerne, men man burde kunne nå det på et års tid«, siger Per Homann Jespersen med henvisning til, at det går væsentlig hurtigere at udvikle busdriften end tognettet.
Tænkes sammen med bilisme
En anden forsker, Christian Wichmann Matthiessen, geografiprofessor på Københavns Universitet, påpeger, at der er dilemmaer forbundet med at indføre nye busrute: På den ene side skal bussen komme hurtigt frem, men på den anden side skal der være nok stop til at have et passende antal passagerer.
»Det skal være konkurrencedygtigt at tage toget fra Aalborgs centrum til Københavns centrum frem for bilen. Men det skal også være konkurrencedygtigt at tage tog frem for bil fra Åbybro til Lyngby«, siger Christian Wichmann Matthiessen, der var medlem af den tidligere regerings infrastrukturkommission. LÆS OGSÅOffentlig transport i hovedstaden skal strømlines
»Derfor kan det også være nødvendigt at tænke privatbilismen i sammenhæng med stationen. Det kan være afgørende, hvor lang tid det tager at komme til stationen, og om der er gode parkeringsmuligheder«, siger han.
Både Carl Holst og Henrik Dam Kristensen forsikrer, at der også vil komme fokus på privatbilismen i forbindelse med investeringerne i timemodellen.
