Flere af de erfarne journalister og kamerafolk, der var til stede, undrede sig.
Det var direkte imod spindoktorens ABC at stille Venstres leder, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, op af en hvid væg.
Man kunne næsten lige så godt have skrevet skyldig med store, fede bogstaver.
Spindoktor hængt ud på forsiden
Pressemødet 5. december 2011 på Statens Museum for Kunst gik da heller ikke just Lars Løkke Rasmussens vej.
Omringet af en større flok journalister blev Venstre-lederen med mikrofonerne helt oppe i hovedet igen og igen spurgt, om han havde deltaget i møder i Venstre-regi om Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag.
Lars Løkke Rasmussens svar vender vi tilbage til. Først til forhistorien:
Dagen forinden havde Ekstra Bladet hængt den tidligere spindoktor i Skatteministeriet Peter Arnfeldt ud på forsiden.
Ekstra Bladet sad på afgørende oplysninger i et årDer kan jeg sige, at der har jeg fuldstændig rene hænder, og det, jeg siger til jer, er, at den tidligere skatteminister så sent som i går over for mig har bekræftet, at han 100 procent kan stå bag sin ageren
Ifølge avisen havde Peter Arnfeldt i 2010 forsøgt at lække Thorning-Kinnocks fortrolige skatteafgørelse til avisen.
Arnfeldt var under skattesagen rådgiver for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, som efter historien om Arnfeldt havde besluttet at tage orlov fra Folketinget, fordi skattesagen »fuldstændigt overskyggede« hans politiske arbejde.
Løkke gled af
På Statens Museum for Kunst var skattesagen også det eneste, som journalisterne ønskede at udfritte Lars Løkke Rasmussen om frem for det årsmøde i Finansrådet, som politikeren deltog i på museet.
Især TV 2's Henrik Qvortrup var vedholdende:
Har du deltaget i møder, hvor denne sag har været på dagsordnen?
»Det er et meget upræcist spørgsmål«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Har du deltaget i møder i Venstre-regi, hvor denne sag har været på dagsordnen? Ja eller nej?
»Jamen, du kan spørge igen. Du bliver nødt til at respektere, at der nu kommer en undersøgelseskommission …«.
Hårdt presset Løkke viger uden om kendskab til skattesagOmkring 15 gange gled Venstres leder af på spørgsmålet. Han slog dog fast, at han fandt beskyldningerne om magtmisbrug og lækage meget alvorlige:
»Det er ulovligt, og det tager jeg på det skarpeste afstand fra. Det er imod straffeloven. Selvfølgelig kan man ikke have en fremtid i Venstre, hvis man begår alvorlige straffelovsovertrædelser«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Med ryggen mod muren: Læs alle Løkkes krumspring herLøkke i vidnestolen
Pressen fik i sidste ende aldrig et klart svar på spørgsmålet fra Lars Løkke Rasmussen, som i dag må forberede sig på igen at blive udfrittet om sin og Venstres gøren og laden under skattesagens behandling.
Lars Løkke Rasmussen er sammen med sin rådgiver Mikael Børsting og tidligere departementchef Karsten Dybvad indkaldt som vidne af Skattesagskommissionen, der siden det famøse pressemøde på kunstens nationalscene for længst er kommet i gang med sit arbejde.
Kommentatorer: Løkke har ikke været så presset siden COP15Hovedparten af de indkaldte vidner er blevet afhørt i kommissionens bestræbelser på at afdække, om der skete magtmisbrug under Skat Københavns behandling af Thorning-Kinnocks skattesag og finde ophavsmanden til lækagen af parrets fortrolige skatteafgørelse, som BT kort før Folketingsvalget i 2011 brugte til en række artikler om parret.
Mange af de indkaldte vidner har givet modstridende forklaringer, som kommissionens tre medlemmer med landsdommer Lars E. Andersen i spidsen i sidste ende skal sammenholde og vurdere troværdigheden af.
Troels Lund i fokus
Det kan også komme på tale at genindkalde flere vidner, og her har flere eksperter peget på Troels Lund Poulsen som den mest oplagte efter, at blandt andre hans daværende departementschef Peter Loft har sået tvivl om Venstre-politikerens forklaring.
Jeg har ikke nogen drøftelse med nogen, heller ikke mine embedsmænd. Jeg bliver orienteret, men jeg drøfter den ikke. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned
Netop Troels Lund Poulsen har i kommissionen forklaret, at han ikke deltog i møder i Venstre, hvor man diskuterede, hvordan man strategisk kunne udnytte skattesagen på et tidspunkt, hvor Venstre lå langt efter Socialdemokraterne i meningsmålingerne.
»Jeg har ikke været involveret i nogen som helst overvejelser af, hvorvidt nogen skulle angribe Helle Thorning-Schmidt og Kinnock«, lød det fra Troels Lund Poulsen, da han 23. oktober sidste år blev afhørt i Skattesagskommissionen.
Det samme har hans partifælle Peter Christensen forklaret i kommissionen, selv om han som politisk ordfører i 2010 blandt andet beskyldte Thorning for »skattespekulation«.
Også den daværende leder af Venstres pressetjeneste, Søs Marie Serup Laybourn har forklaret, at man i partiet var meget opmærksom på, at skattesagen kunne være »livsfarlig for Venstre«, og at man gjorde alt for at holde sig fra den.
Hun har også forklaret, at hun kun en enkelt gang talte kort med Lars Løkke Rasmussen om skattesagen.
Spindoktor om skattesag: Det var en livsfarlig sag for VenstreDerimod drøftede hun flere gange pressehåndteringen med Peter Christensen, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt, når de stak hovedet forbi pressetjenesten.
Nye oplysninger om Venstres interesse
Forklaringerne fra Venstre-politikerne står dog ikke alene tilbage. Under afhøringerne er det blandt andet kommet frem, at flere topfolk i Venstre var tæt på sagsbehandlingen.
Blandt andet fik Venstres daværende gruppeformand, Kristian Jensen, i august 2010 en mail med fortrolige oplysninger af daværende departementschef Peter Loft.
Kristian Jensen havde hørt rygter om, at Skat København allerede havde afgjort sagen, og spurgte Peter Loft om det kunne være rigtigt.
De to kendte hinanden godt fra Kristian Jensens tid som skatteminister, og Peter Loft svarede, at Skat havde bedt Thorning og Kinnock om supplerende oplysninger, og at sagen altså slet ikke var afgjort.
I Skattesagskommissionen erkendte Peter Loft, at mailen til Kristian Jensen var et brud på hans tavshedspligt.
»Det er nok en oplysning, jeg ikke burde have videregivet«, sagde Peter Loft, da han 4. april i år blev afhørt af udspørger Lars Kjeldsen i Skattesagskommissionen.
LÆS OGSÅ V-politiker fik fortrolig oplysning i Kinnocks skattesag
De seneste uger er det også kommet frem, at Peter Christensen allerede i juli 2010 sendte en mail til Troels Lund Poulsens private mail, som modsat ministerens arbejdsmail er undtaget fra reglerne om aktindsigt.
Mailen indeholdt en dialog, som Peter Christensen havde haft med en journalist fra Jyllands-Posten om en række skattetekniske spørgsmål med relation til skattesagen.
På baggrund af de seneste afsløringer af Venstre-politikernes interesse for skattesagen har Enhedslisten kaldt Venstre-toppens hidtidige forklaringer om sagen for »latterlige«.
Enhedslisten: Venstre-toppens forklaring om skattesagen er latterligSpørgsmålet er derfor, om Lars Løkke Rasmussen vil fastholde, at man i Venstre ikke diskuterede, om og i givet fald hvordan man kunne slå mønt af skattesagen.
Hvis man skal tro udtalelser fra Lars Løkke Rasmussens rådgiver, Mikael Børsting, var det rent faktisk det man gjorde.
Børsting var under skattesagen i 2010 leder af Venstres pressetjeneste og dermed blandt andet rådgiver for Peter Christensen, der i sommeren 2010 som nævnt angreb oppositionslederen for skattespekulation.
I et interview med politiken.dk 6. december 2011 - dagen efter pressemødet på Statens Museum for Kunst - forklarede Børsting, at det var en bevidst strategi.
»Skattesagen var en offentlig kendt sag, som Venstre kørte, fordi vi syntes, det var en sag. Vi syntes, der var et misforhold mellem, hvad der var givet udtryk for i offentligheden i forhold til hvor mange dage, hendes mand opholdt sig i Danmark – og så med skattepligten. Der blev også skrevet en del kritiske historier om sagen, og det udtalte vi os om. Og det har vi selvfølgelig drøftet i Venstre«, forklarede Mikael Børsting i interviewet med politiken.dk
Løkkes rådgiver: Skattesagen skulle klæbe til ThorningNetop Mikael Børsting skal som første vidne afgive forklaring i kommissionens lokaler på Fremtidsvej i Buddinge.
Efter ham følger Karsten Dybvad, inden Lars Løkke Rasmussen kan se frem til at svare på det spørgsmål han også fik utallige gange på Statens Museum for Kunst: Om han og Venstre drøftede, hvordan man kunne bruge skattesagen mod Thorning?
fortsæt med at læse




























