Da områdeleder Leo Lerke kom frem til Dronning Louises Bro klokken 22.21, kunne han se, at en gruppe aktivister på den anden side af broen var i fuld gang med at barrikadere indgangen til Nørrebrogade med skurvogne og affaldscontainere. Leo Lerke havde været med under et utal af gadekampe i København i løbet af 1980'erne, så synet af aktivisterne var ikke noget, som bekymrede ham særligt. LÆS OGSÅPolitiledere efter de 113 skud: Vi ville gøre præcis det samme i dag »Der var gang i gaden, og folk var sure, men der var ikke noget, som fortalte mig, at det var anderledes end så mange andre gange«, fortæller Leo Lerke, som i dag er pensioneret. Først flere timer senere gik det op for ham, at denne milde forårsaften på Nørrebro ikke var som alle de andre aftener. Planen gik i vasken Som områdeleder var det Leo Lerkes taktik, at politiet primært skulle observere og ikke opsøge konfrontationer med demonstranterne. Men kort efter klokken 23 gik den plan i vasken, da der pludselig indløb en melding om, at der var udbrudt brand i en lejlighed på Nørrebrogade.
Det var en ældre dame, som havde slået alarm, så Leo Lerke forkastede sin umiddelbare mistanke om, at det var en falsk anmeldelse, der skulle lokke politiet ind på Nørrebro. Han beordrede sine mænd frem for at rydde barrikaderne, så brandvæsenet kunne komme igennem. Politiet blev bombarderet med kasteskyts, men fik relativt hurtigt brudt barrikaden, blandt andet ved at sprede tåregas. Det viste sig senere, at kvinden, som havde anmeldt ildebranden, havde set et spejlbillede af bålene nede på gaden og fejlagtigt troet, at der var ild i en lejlighed over for hendes egen. Men da det blev opdaget, var politiet allerede rykket ind på Nørrebro, og den defensive strategi var faldet til jorden. Løb tør for tåregas Samtidig løb betjentene tør for tåregas, hvilket siden er blevet udlagt som en af forklaringerne på, at natten udviklede sig så dramatisk. Leo Lerke mener dog ikke, at den manglende gas var så stor en brøler, som det siden blev udlagt. »Dengang var det jo slet ikke lige så normalt som i dag, at vi brugte gas. Vi havde tre gasgeværer i Københavns Politi, og før 18. maj 1993 blev vi altid bebrejdet i politiet, hvis vi brugte gas ved en aktion. Jo, jeg ville gerne have haft mere gas, men jeg mener slet ikke, at det var så afgørende«, siger han. LÆS OGSÅGenoplev urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 Leo Lerke og hans mænd tog opstilling på Nørrebrogade på hjørnet af Fælledvej. Her mødte Leo Lerke sin gode kollega Erik Kristiansen, bedre kendt som 'Monty', der var blevet sendt til Nørrebro som fører for en deling med 12 betjente. Fra hjørnet af Fælledvej kunne Erik 'Monty' Kristiansen og Leo Lerke se op mod Sankt Hans Torv, hvor en stor gruppe demonstranter nu var samlet. Der var masser af aktivitet deroppe, og civilklædte urobetjente befandt sig på torvet for at observere. Kald på forstærkning Over politiets radioer begyndte der at komme meldinger fra betjentene på Sankt Hans Torv om, at de havde behov for forstærkning. I de undersøgelser, som siden er udført, har der været forskellige udlægninger af, om der reelt var tale om en såkaldt 'knibemelding', altså en melding om, at kollegaerne var i alvorlig fare. På Fælledvej var hverken Monty eller Leo Lerke dog i tvivl om, at kollegaerne på torvet havde brug for hjælp. »Vi kiggede på hinanden og sagde: »Vi skal frem nu!«. Når kollegaer er i knibe, kommer man til undsætning, selvom det er farligt«, siger Erik 'Monty' Kristiansen. SE OGSÅ18. maj i billeder: 'Skyd efter benene' Med hævede skjold begyndte politifolkene at småløbe frem ad Fælledvej mod Sankt Hans Torv. På vejen måtte de forbi brændende biler og blev mødt af kasteskyts fra aktivisterne, men de første meter gik det fint. Først da rækken af politifolk var ud for den daværende politistation nær Sankt Hans Torv, gik det amok. »Så gik aktivisterne for alvor til angreb mod os, og så fik vi det glatte lag. De kastede med alt, hvad de havde«, husker Erik 'Monty' Kristiansen, som blev ramt af to brosten på hjelmen. »Jeg var ret groggy, men jeg var ikke nede at ligge«. Troede det var fyrværkeri Der var til gengæld mange kollegaer rundt om ham, som faldt såret til jorden. Både Erik 'Monty' Kristiansen og Leo Lerke fortæller, at kampene var det voldsomste, de nogensinde havde oplevet. »Jeg følte, at jeg mødte en modstander, som var organiseret og klar til kamp på en langt mere aggressiv måde, end jeg nogensinde havde oplevet før. Jeg havde sgu været med til de fleste gadekampe igennem 1980'erne, men jeg var meget overrasket over den blodtørstige måde, de angreb os på«, fortæller Leo Lerke.
