De færreste danskere har noget imod kunstig befrugtning, så længe kvinden, der skal føde barnet, danner par med en mand. Men hvis den vordende moder går i seng med en kvinde eller er enlig, så vender henholdsvis 28 og 25 procent sig imod den kunstige befrugtning og ønsker et forbud. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. »Det er ærgerligt, at modstanden er så udbredt. Men jeg tror heldigvis, den er nedadgående. I hvert fald er det langt de færreste, der har negative oplevelser ved at være regnbuefamilier. Og alle, der arbejder professionelt med regnbuebørn, har et fuldstændig afklaret og uproblematisk forhold til dem. Det gælder både læger, pædagoger og skolelærere«, siger Søren Laursen, talsmand i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LBL)
Jesper Langballe: Det er forkert
Reglerne for kunstig befrugtning til lesbiske blev senest ændret i 2007. Allerede samme år forsøgte Dansk Folkeparti at få fjernet de homoseksuelles ret til at blive behandlet på statens regning. Det lykkedes ikke at få ændret reglerne, men partiet har ikke ændret holdning af den grund.
»Det drejer sig overhovedet ikke om de homoseksuelle, som vi intet ønske har om at gøre ondt. Men vi vil beskytte forståelsen af, hvad en familie er. Og enhver ved, at to kvinder ikke ad naturlig vej kan få et barn sammen. På den måde har Folketinget leget Vor Herre, og det er forkert«, siger Jesper Langballe (DF).
Flere børn kender ikke deres biologiske far Også de konservative er modstandere af, at homoseksuelle kvinder i dag kan få hjælp til at få børn. »Vi mener stadig, at der er uetisk over for et barn at sætte det i verden, når der ikke er en biologisk far. Det barn er på forhånd bestemt til at vokse uden en faderfigur, og det, synes vi, er unfair. Barnet har krav på at have en far og en mor«, siger politisk ordfører Henriette Kjær.
