En 35-årig mand, der i går blev anholdt i forbindelse med en storstilet ransagning af et rækkehus i Odense-bydelen Vollsmose, er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Han blev i formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger.




























