Gevinst ved screening af gravide

Samfundet kan spare enorme beløb ved at indføre screening for mongolisme som et tilbud til alle gravide. Alene i Københavns og Frederiksberg Kommuner vil der hvert år kunne spares minimum to millioner kroner, hvis et screeningstilbud - som forventet - vil nedsætte antallet af fødte mongolbørn fra 12 til 2 om året. Efter 55 år - som er gennemsnitslevealderen for en person med mongolisme - også kaldet Downs Syndrom - vil besparelsen i de to kommuner være langt over 100 millioner kroner. Det fremgår af en indstilling fra direktionen i Hovedstadens Sygehusfællesskab til bestyrelsen, som onsdag skal tage stilling til, om alle gravide i de to kommuner skal have tilbud om at få screenet fosteret for Downs Syndrom. Direktionen anbefaler screening. Tjek for nakkefold Screeningen består af en scanning for fortykket nakkefold - et tegn på mongolisme - og en ekstra blodprøve til de gravide, hvis scanning ser mistænkelig ud. Det er den undersøgelse, som en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen netop har anbefalet som et tilbud til alle gravide. På landsplan vil et screeningstilbud til alle gravide koste 32-33 millioner kroner. I de to hovedstadskommuner vil de årlige driftsudgifter løbe op i 5,7 millioner kr. Sparet skolegang Til gengæld er der altså store penge at hente i form af besparelser på udgifter til f.eks. specialbørnehavne og -skolegang til mongolbørn og botilbud og pension til voksne med Downs Syndrom. En doktordisputats med tal fra midten af 1980'erne viste, at samfundet i gennemsnit har merudgifter på 200.000 kr. om året til en person med Downs Syndrom. Et tal, der skal ganges op med de 55 år, der er gennemsnitslevealderen. »Selv omfattende undersøgelser af fostret koster langt mindre end et liv som handikappet«, siger overlæge Henri Goldstein, Amtssygehuset i Køge, der står bag den omtalte doktordisputats. »Og siden min undersøgelse har fysisk og psykisk handikappede oven i købet fået langt flere tilbud end dengang, hvor man stadig havde de store, centrale institutioner for udviklingshæmmede«. Etik og humanisme Henri Goldstein understreger imidlertid med stor kraft, at det økonomiske regnestykke ikke må stå alene. »Det handler jo i høj grad om etik og humanisme. Og når det efter min mening er interessant fra et lægeligt synspunkt at tilbyde undersøgelser af fostre for mongolisme, er det ud fra et langsigtet ønske om at kunne tilbyde behandling - ikke abort«, siger Henri Goldstein. Formand for HS-bestyrelsen Lars Engberg (S) mener til gengæld, at screening er et godt tilbud til gravide, som på den måde får muligheden for at vælge en tidlig abort. I dag tilbydes kun gravide over 35 en særlig undersøgelse for mongolisme i form af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi - undersøgelser, der begge indebærer en vis risko for spontan abort. »Det er rigtigt, at der også er samfundsbesparelser i en screening, men det er ikke det afgørende for mig«, siger Lars Engberg. Hvis HS-bestyrelsen onsdag sige ja til at indføre screening som tilbud til alle gravide, kommer det hvert år til at omfatte 9.600 gravide fra de to kommuner, og ni ud af ti forventes at sige ja tak.