Forskere advarer mod store institutioner

Fra at være et storbyfænomen har skolefritidsordninger (SFO) bredt sig landet over, så de i dag er Danmarks største pasningsordning. I al ubemærkethed har de fået lov til at vokse sig så store, at forskere nu advarer. »Der findes ingen direkte viden om, hvordan det påvirker børn at være i SFO. De har en elendig normering, og man må formode, at det har en kraftig negativ påvirkning«, siger psykolog Dion Sommer, Aarhus Universitet, og tilføjer: »Jeg hører normalt ikke til de bekymrede på børns vegne, men den her udvikling er urovækkende«. Antallet af børn fordoblet På 14 år er antallet af børn i SFO'er femdoblet. Og hver SFO har i gennemsnit 137 børn - og knap en tredjedel har over 200 børn. Det viser et rundspørge til alle landets SFO'er, som Politiken har lavet. 33 procent har svaret, og det fremgår, at der er stor forskel fra kommune til kommune. Børnerådet mener, at forholdene er for dårlige i langt de fleste kommuner. »SFO'en har erstattet barndommens gade og er samfundets svar på nøglebørnene. Men generelt kan man sige, at det ikke er godt nok. Der er flere børn per voksen, færre ressourcer og dårlige lokaler«, siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet. Stærke børn sætter dagsorden I 35 procent af SFO'erne er der mere end 50 børn i hver gruppe, og undersøgelser har vist, at hvis grupperne er for store, er det umuligt at lave et pædagogisk indhold. I stedet sætter de stærke børn dagsordenen. »De fine målsætninger om, hvad børnene skal udvikle sig til, kan overhovedet ikke lade sig gøre i dagligdagen. Børnene lærer nogle helt andre egenskaber - at den stærkeste klarer sig og at kæmpe for retten til at blive set og hørt«, siger Dion Sommer. Dårlig samvittighed Ifølge formanden for kommunernes Børne- og Kulturchefer, Per B. Christensen, har kommunerne først og fremmest koncentreret sig om at skaffe pladser nok til pasningen. »Vi er begyndt at drøfte med Undervisningsministeriet, hvordan vi får opkvalificeret de tilbud, der gives i SFO'en. For vi må nok sige, at mens vi har fokuseret meget på at udvikle daginstitutionerne og skolerne, så er min samvittighed ikke så ren omkring udviklingen af SFO'er«, siger Per B. Christensen. Han understreger dog, at den lave normering med 14 børn per voksen er et udtryk for, at børnene i den alder i høj grad er i stand til at aktivere sig selv. Det er Dion Sommer ikke enig i. »Man bruger de fremherskende pædagogiske ideer som for eksempel selvforvaltning som en slags legitimering - en fernis - man putter på dagligdagen for at få den til at se bedre ud, end den er«, siger Dion Sommer.