Forældrene på Gentofte Skole har indtil videre stoppet brugen af metoder fra gestaltterapi og erhvervslivets kurser for personlighedsudvikling på deres børns skole. Metoderne, hvor skoleeleverne blandt andet sættes i »den gode stol« og skal sætte positive og negative mærkater på hinanden, er med afsæt i Gentofte Kommunes Skub-projekt ved at brede sig til en række folkeskoler og børnehaver i Danmark. »Vi taler om metoder, som vi har hørt om fra Tvind og fra personalekurser, der gik helt galt i TDC«, siger Henrik Spliid, der er far til to drenge på Gentofte Skole. »Det rene Østtyskland« Han hørte tilfældigt om de nye pædagogiske metoder på et forældremøde for nogle uger siden, da læreren fortalte, at de var i gang med et »sjovt projekt«. Det viste sig, at skoleforvaltningen i Gentofte Kommune har udarbejdet et katalog med omkring 20 forskellige metoder, der skal styrke elevernes »personlige udvikling«. Inspirationshæftet, som det kaldes, er udsendt til alle skoler i Gentofte Kommune. »Da jeg så inspirationshæftet, blev jeg mildt sagt meget chokeret. Det giver slet ikke plads til, at man bare kan være et almindeligt barn. Det er det rene Østtyskland«, siger Henrik Spliid. Han bragte derfor sagen op på et møde med forældrerepræsentanter fra alle skolens klasser i onsdags. Midlertidigt stoppet Ifølge Henrik Spliid var forældrene generelt meget kritiske, og mødet sluttede med, at skolens inspektør besluttede at stoppe arbejdet med de nye metoder indtil videre. »Jeg har stoppet det midlertidigt, men ikke fuldstændigt. Forældrene var bekymrede. Det har vi lyttet til, og så tager vi det op i skolebestyrelsen«, siger Hanne Søberg, der er inspektør på Gentofte Skole. En af metoderne i kataloget kaldes »ansvarlig, gæst og brokker«. Her skal eleverne »vurdere, hvilken gruppe, de selv tilhører, og hvilken gruppe de mener, deres kammerater tilhører«, fremgår det. De »ansvarlige« er de elever, der passer deres ting og forsøger at få kammeraterne til at lege sammen. »Brokkerne« er dem, der driller, forstyrrer, hakker på andre og brokker sig, når de får lektier for. »Gæsterne« er de elever, der passer sig selv, gør hvad de skal, men ikke gør noget for at få andre ind i deres gruppe. »De er faktisk gæster i klassen«, står der i hæftet med tilføjelsen: »Husk, at det er bedre at være brokker end gæst og bedre at være ansvarlig end brokker«. Gestaltterapi i skoleklassen En anden metode, som anvendes i Gentofte og har bredt sig til skoler i Roskilde, Kolding, Esbjerg og Tønder, er »den gode stol«, hvor en elev placeres i en stol ved katederet. Her skal eleven så modtage positive kommentarer om sig selv fra resten af klassen. Metoden kendes fra gestaltterapien, hvor den kaldes den varme stol.
Og da Sidse Marie Arnfred, der er læge og ved at tage en masteruddannelse i gestaltterapi, hørte, at metoden var taget i brug på skolerne i Gentofte, skrev hun et indlæg i Politiken sidste søndag. I det undrede hun sig over, at »en af gestaltpsykoterapiens mest kraftfulde teknikker«, var taget i brug i folkeskolen. »Børnene risikerer at få et andet prædikat på den, de er, eller det, de har gjort, end de selv har troet. Og hvad er de så? Så kommer de i tvivl. Det kan være godt, men hvis det går skidt, så bliver det nedbrydende og udsættende«, siger Sidse Marie Arnfred. Hun mener, at metoderne kun bør tages i brug af meget veluddannet personale, og kun, hvis der er foretaget grundige evalueringer af, hvordan metoderne virker. Det er der ikke i Gentofte, siger skoleinspektør Hanne Søberg. Brug for »kritisk evaluering« »Vi har ikke så mange erfaringer at bygge på endnu. Men det er et arbejdsredskab, der har været kendt og brugt på mange skoler«, siger inspektøren, der ikke forstår forældrenes skepsis. Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har fulgt skoleudviklingen i Gentofte tæt. Han mener, at der er brug for en »kritisk evaluering« af de nye metoder i folkeskolen. »Folkeskolen er stillet over for krav om at arbejde med elevernes personlige kompetencer. Der er ikke tvivl om, at folkeskolen er inspireret af metoder i det private erhvervsliv som gestaltterapi«, siger Per Fibæk Laursen. Han mener, at en metode som »den gode stol« godt kan bruges, men det kræver omhu og forsigtighed, og risikoen er, at situationen i klassen kan fortsætte i mobning. Men han mener, at man skal undgå øvelser som »ansvarlig, gæst eller brokker«. »Den lægger op til, at eleverne skal sætte mærkater – også negative – på sig selv og hinanden, og det synes jeg lyder betænkeligt«, siger Per Fibæk Laursen.
