I bryggerset hos familien Probst i Dragør kan de ikke nøjes med én vasketøjskurv.
De har et skab, og indeni er der fem hylder. En til det blå snavsetøj, en til det hvide, en til det grå, en til det sorte og en til det farvede. Sådan er det nødt til at være med fem hjemmeboende og et udeboende barn. Men de to forældre, Daniel og Maiken, klager ikke. »Vi har selv valgt det«, som Maiken Probst siger. Hun er en af Danmarks nye storfamiliemødre, efterhånden som billedet af den typiske danske kernefamilie med far, mor og to børn har fået flere nuancer. Nye familietyper vinder frem De seneste tyve år har nye familietyper vundet stærkt frem. Det drejer sig især om familier, hvor manden og kvinden ikke har børn sammen, samt i nogen grad familier med tre, fire og endnu flere børn. »Familieformerne bliver mere ekstreme i dag«, siger idéhistoriker Agnete Braad, der har skrevet speciale om ’Familien efter kernefamilien’. »Enten ofrer man alt for familien og går efter både tre og fire børn. Så sker det typisk på bekostning af kvindens arbejdsliv, og familielivet bliver et karrieremål i sig selv med syltning, bagning og hjemmelavet julepynt. En stor familie er et statussymbol, der signalerer maksimalt overskud, ikke mindst fordi det også er dyrt at have børn i Danmark«, siger Agnete Braad. Flere storfamilier med mange børn Tendensen fremgår også klart af tal, som Danmarks Statistik har trukket ud af den store database for Politiken. I 1989 levede 310.000 par sammen med deres to fælles børn. I dag er antallet af den type familier nede på 277.000.
