Velfærden og den offentlige service i form af ældrepleje, hospitaler og skoler er blevet forringet de seneste fem år. Samtidig ser fremtiden kun endnu sortere ud. Det er det nedslående resultat af en undersøgelse, Ugebrevet A4 har fået foretaget af YouGov.
Eksperter mener dog, resultatet skyldes, at danskerne er umættelige og kronisk utilfredse, når det gælder den offentlige service. Den økonomiske krise har smadret vores tro om bedre tider for velfærdsdanmark.




























