Børn skal slippe for samvær med ustabile forældre

SF opfordrer regeringen til at gennemføre en lov, der sikrer, at børn ikke i årevis trækkes gennem opslidende konflikter mellem forældrene, fordi myndighederne ikke kan stoppe for ustabile og stærkt alkoholiske forældre, der kræver samvær. SF skynder på minister Et flertal uden om regeringen i Folketinget har allerede i november valgt at støtte et lovforslag, som ændrer børn og forældres rettigheder, så det bliver barnet som får retten til samvær - og ikke forældren. »Forslaget behandles for øjeblikket i Folketingets retsudvalg, hvor vi kun har ventet på en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI, red.). Den er nu kommet, og så kan jeg kun opfordre justitsministeren til at stemme for vores forslag«, siger Anne Baastrup. Undersøgelsen om forældres ret til samvær med deres børn efter skilsmisse viser at mange små børn udleveres til en beruset forælder, en forælder, der har psykiske problemer eller til en forælder, barnet er bange for. Sjursen: Forældet system Jann Sjursen siger, at det er på tide, at regeringen tager parti for de børn, der kommer i klemme, når deres fraskilte forældre ikke kan finde ud af det. »Det er et både tåbeligt og forældet synspunkt, at det er forældrene, der har ret til samvær med børnene«, siger Kristendemokraternes retsordfører. Undersøgelsen, som seniorforsker ved SFI, Mai Heide Ottosen, har lavet, konkluderer, at cirka hver 10. skilsmissebarn er udsat for så store belastninger i forbindelse med samværet med den forælder, barnet ikke bor hos. Belastede familier Rapporten konkluderer, at myndighederne helt burde stoppe eller i det mindste begrænse samværet. Ifølge Ottosen har undersøgelsen vist, at der er et overraskende stort sammenfald mellem alvorlige sociale problemer og konflikter omkring samværet. »Undersøgelsen viser, at det ikke er hr. og fru Jensen, der bliver involveret i samværskonflikter. Der er et meget kraftigt islæt af socialt belastede familier. Det kan være, fordi forældre enten er misbrugere, har psykiske problemer, er kriminelle eller voldelige. Der er altså tale om børn, der har flere store problemer på en gang«, fortæller Mai Heide Ottosen. 'Begrundet frygt' Undersøgelsen blev sat i værk af tidligere justitsminister Frank Jensen (S) i forbindelse med børnelovens vedtagelse i 2001. »Det var egentlig ikke, fordi børneloven handlede om samvær, men der var en udtalt bekymring for, om retspraksis var blevet for vidtgående, fordi man op gennem 90'erne havde haft meget fokus på de ugifte fædres rettigheder. Man var bange for, at der var nogen, der fik ret til samvær, som ikke burde have haft det. Og det ser desværre ud til, at bekymringen ikke var ubegrundet«, siger Mai Heide Ottosen. Dårlige forældre får lang snor Når der går så lang tid, før man stopper et samvær, som er skadeligt for barnet, skyldes det blandt andet, at det kan være svært at bevise, at faderen, som det typisk handler om, ikke er i stand til at tage vare på barnet. »Et mønster, som jeg ser i de her sager, er, at samværsforælderen får mange chancer for at bevise, at han eller hun er god nok. Der kan gå tre, fire eller flere år, før man griber ind og stopper samværet«, siger Ottosen. »Systemet er gearet ind på, at børnene skal bevare kontakten til begge forældre. Men vi ser, at der er børn, der kommer i klemme i det system. Efter lang tid, når man synes, at nu kan det være nok, så laver man en børnesagkyndig undersøgelse, som konkluderer, at barnet tager skade. Og først på det tidspunkt stopper man samværet«, siger seniorforskeren fra Socialforskningsinstituttet.