Karl Bach Jensen opgav på forhånd at gøre modstand, for kampen var allerede tabt. Det var tre år siden på en psykiatrisk afdeling. Syv-otte personer stod omkring ham, i baggrunden holdt to uniformerede politibetjente øje. Han lagde sig op på hospitalssengen og lod personalet spænde et bælte om maven på ham og remme om håndled og fodled. Både bælter og remme var fastgjort til sengen. Resultat: Karl Bach Jensen kunne ikke bevæge sig. Var passificeret, som det hedder.
»Jeg har prøvet at være bæltefikseret flere gange på lukkede afdelinger. Første gang i 1980, senest i 2010. Det er smertefuldt at ligge der, for de spænder bælte og remme godt fast, så det gør ondt. Samtidig er det ekstremt ydmygende. Især når du skal på toilettet. Så skubber personalet et bækken ind under dig og kigger på. Du kan intet og har intet privatliv. Du skal have hjælp til alt. Du bliver madet«, siger Karl Bach Jensen.




























