Fedmes sociale slagside

Når Svend Aage Madsen kigger ud ad vinduet fra sit kontor på Rigshospitalet i København, skuer han lige ned på den trafikerede Tagensvej, der markerer overgangen mellem Østerbro og Nørrebro. Umiddelbart ligner de to sider af Tagensvej hinanden, men den sociale sammensætning i de to kvarterer er markant forskellig. På Østerbro bor der flere med en længevarende uddannelse og et bedre job end på Nørrebro-siden. Den sociale forskel lader sig også læse i en anden undersøgelse lavet af Københavns Kommune sidste år: i antallet af fede. Undersøgelsen viser, at der bor dobbelt så mange fede på Nørrebro som på Østerbro. »Der er en kæmpe social ulighed, når det handler om overvægt - og fedme. Der er en tendens til, at andelen af folk med en kortvarig uddannelse og arbejdsløse er mere fede. Fedme er ved at blive et nyt parameter for, hvem der tilhører under- og overklassen i Danmark«, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet, der beskæftiger sig med fede børn og deres familier. Foruroligende Selv om eksperterne ikke er helt enige om, hvorvidt det er fedme, der forringer folks sociale status, eller om det er folks sociale kår, der gør dem fede - så er der markante sammenhænge mellem både uddannelse, jobstatus, spisevaner og fedme. Faktorer, der får et foruroligende perspektiv, fordi hver anden dansker i dag er overvægtig - hver tiende i sådan en grad, at de går under betegnelsen fede. Københavns Kommune er langtfra enestående. Ifølge nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed er der på landsplan også en stor forskel i fordelingen af fede danskere - en fordeling, der også følger amternes ledighedsgrad, uddannelsesfrekvens og velstand. Tungt amt I et af landets tykkeste amter, Nordjyllands Amt med 11,4 procent fede, er der dobbelt så mange arbejdsløse og halvt så mange med en længerevarende uddannelse som i Frederiksborg Amt, der med sine 8,1 procent fede er et af landets tyndeste. Samme resultat når man frem til i landets øvrige amter. Inge Lissau, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, peger på, at tallene endnu ikke er analyseret, men at de taler for sig selv: I gruppen af folk med under 10 års uddannelse er 14,1 procent fede, mens tallet kun er 6 procent for dem med en længerevarende uddannelse. Andelen af fede blandt arbejdsløse og førtidspensionister er også høj. »Andre undersøgelser viser samme mønster. En dansk undersøgelse fra 1999 viser, at svært overvægtige unge mænd opnår lavere social status end normalvægtige. En lignende finsk undersøgelse konkluderer, at det specielt er blandt kvinder, at overvægt er associeret til arbejdsløshed og fedme«, siger Inge Lissau. Spisevaner Der er flere grunde til, at fedme og social status følges ad. Blandt andre spisevaner. Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 viser, at der er en tendens til, at folk med kortere uddannelse og dårlig social status generelt spiser mere fedtholdigt og usund mad end de højtuddannede. »Højtuddannede er formentlig bedre til at tage budskaber til sig, fordi de har et større overskud og ressourcer til at gå op i sund livsstil«, siger bromatolog Sisse Fagt fra Fødevareministeriet. Som far så søn Spisevaner er som alle andre livsstilsfaktorer også dybt præget af social arv. Selv om der endnu ikke findes statistikker over, hvor mange danske børn der er overvægtige, anslås det, at mindst to børn i en dansk skoleklasse er for tykke. Børn og unge spiser i stigende grad usundt, hvilket i Politikens tirsdagsudgave fik flere ernæringseksperter til at råbe vagt i gevær, fordi kimen til overvægt og fedme lægges i de tidlige barneår. Netop arvefølgen er ifølge lærer og forfatter Frede Bräuner, der i 16 år har arbejdet med socialt dårligt stillede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, essensen i det danske fedmeproblem. »Fedme skaber en under- og en overklasse - ikke omvendt. Folk er dårligt stillede, fordi de er fede. Danskernes dårlige spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn ernæringsmæssigt. Mange børn er i dag fejlernæret, og når et barn er det, får det svært ved at koncentrere sig og får indlæringsproblemer - både bogligt og socialt. Når man er svag begge steder, er man en taber og bliver udstødt. Og er man først blevet fed, er det svært at komme ud af det igen som voksen - og mange fastholdes således i en lav social klasse«, siger Frede Bräuner.