Kritikken hagler ned over Venstres Karsten Nonbo, efter at han i morges kaldte de klimademonstranter, som ulovligt blev arresteret ved COP15 i 2009, for »en flok sølle klynkere«.
Regeringen kalder medlemmet af retsudvalget for »arrogant« og revser ham for at sige, at folk må leve med risikoen for at blive anholdt, når de deltager i demonstrationer.
LÆS OGSÅ Politiske modstandere: Nonbos udmelding er en politistat værdig
Sammen med Enhedslisten udtrykker den forventning om, at Venstre offentligt tager afstand fra Nonbos udtalelser, men det ønsker retsordføreren for Danmarks største parti, Karsten Lauritzen kun delvist at gøre:
»Jeg vil personligt ikke kalde folk, som har vundet en sag ved landsretten, for klynkere. Men Karsten Nonbo siger jo nok, som han gør, fordi der er nogen, som fremstiller disse demonstranter som uskyldige skolebørn, der er blevet overfaldet af politiet på vej hjem fra en lille komsammen«, siger han.
V-politiker: COP15-demonstranter er »en flok sølle klynkere«»Sandheden er, at blandt dem, der blev anholdt, var hardcore demonstranter, som var kommet til København med det ene formål at sætte ild til byen og spolere klimatopmødet«.
Respekt for landsretten
Deler Venstre Karsten Nonbos holdning om, at det ikke er passende at blande menneskerettigheder ind i denne sag?
»Det er jo et domstolsspørgsmål. Landsretten har lagt menneskerettighedsspørgsmålet til grund for sin afgørelse, og det må man som politiker acceptere«, siger Karsten Lauritzen.
Politiet taber til klimademonstranter igen»Jeg hæfter mig ved, at landsretten ikke har underkendt loven. Den har underkendt politiets fortolkning af loven og sagt, at der kan være nogle menneskerettighedsmæssige problemstillinger, og det må man jo respektere. Men derfor kan man godt tillade sig at være politisk uenig i det, sådan som Karsten Nonbo er«.
»Venstres holdning er, at vi selvfølgelig respekterer dommen fra landsretten«, fastslår han.
Går ikke ind for lempelser
Karsten Nonbo lægger op til, at man skal justere loven, så politiet ikke kan blive dømt for at lave en lignende masseanholdelse i fremtiden. Er det også Venstres synspunkt?
»Nu skal vi kigge på dommen og se, hvad regeringen lægger frem. Vi lader den spille ud. Vi har ingen planer om at lempe på lømmelpakken. Dommen handler ikke om lovgivningen, men om Københavns Politis fortolkning af, hvornår man kan foretage præventive anholdelser«.
fortsæt med at læse


























