Drabsdømte Jack Jönsson beskriver i dagens Kronik i Politiken et fængselssystem, hvor indsatte med lange domme bliver parkeret uden mulighed for at tage en uddannelse.
Han afsoner i øjeblikket en dom på 16 års fængsel. Ni af dem har han overstået, så om knap to år kan han blive prøveløsladt. Hvis han får lov. Ellers kan der gå op til syv år, før han kommer ud igen.
Jack Jönsson klager ikke over straffens længde. Den har han accepteret. Men han kritiserer systemets manglende vilje og evne til at resocialisere de indsatte.
»Jeg var parkeret, og man brugte ingen energi på at gøre mig til et bedre menneske eller forberede, at jeg skulle ud på et tidspunkt. Når jeg spurgte, om jeg ikke måtte uddanne mig, fik jeg det svar, at min dom var alt for lang til, at jeg kunne det«, skriver Jack Jönsson om sine første seks år bag tremmer.
Har søgt om lov til at gå i skole 100 gange
Politiken.dk har mødt Jack Jönsson i hans celle på Statsfængslet på Søbysøgaard. Han tilbragte de første otte år af sin afsoning i lukket fængsel. Derefter kom han via et halvåbent fængsel til det åbne fængsel på Fyn.
Igen og igen har han søgt om at få lov til at tage en uddannelse. Han siger selv, at han har spurgt om lov op mod hundrede gange - de første mange år uden held.
»Jeg søgte om lov til at gå i skole og uddanne mig. Det fik jeg afslag på i rigtig mange år. Men de vurderede ikke min situation, eller om jeg var egnet til at gå i skole. De så kun på, at jeg havde en for lang straf«, siger Jack Jönsson, som derfor blev placeret på diverse værksteder.
Mennesker nedbrydes i danske fængsler»Jeg brugte min tid på at sidde og kigge ind i væggen. Der var ikke noget at lave, men jeg skulle jo stadig møde på arbejde. Så sad jeg der og kiggede ind i væggen fra klokken otte om morgenen til klokken tre eller halv fire«, siger Jack Jönsson, der kalder det »spild af tid« - både af hans egen og af systemets, mener han.
»Kriminalforsorgen er et meget tungt system«
Efter sin kamp for at få lov at uddanne sig, lykkedes det for et par år siden Jack Jönsson at overbevise Kriminalforsorgen om, at han måtte starte på en HF. Men hans store forventninger blev hurtigt gjort til skamme.
»Jeg var nærmest lykkelig til at starte med. Men det var kun, indtil jeg fandt ud af, hvor trægt det kører herinde. Kriminalforsorgen er et meget tungt system. Der sker virkelig meget lidt. Uden for udvikler samfundet sig lynhurtigt, men inde i fængslerne går det nogen gange tilbage i stedet for«, siger Jack Jönsson.
»Undervisningen var aflyst hver anden gang. Og på Vridsløselille, hvor jeg sad, var mange af lærerne folk, der ikke ville kunne undervise andre steder. Nogle af dem var ikke særlig egnede til at undervise«, siger Jack Jönsson, der derfor begyndte at selvstudere.
Fængslet er et moralsk hospital»Niveauet er så lavt i fængslerne. Nogle steder kan man slet ikke tage en uddannelse, og de fleste steder kan man ikke tage mere end en 9.-klasses eksamen. I Vridsløselille kan man tage en HF, men man kan kun have tre fag om året, så det tager fire år at fuldføre en HF«, siger han.
100 lærere til 4.200 fanger
Jack Jönssons er blot én ud af tusindvis af fanger i det danske fængselssystem. Men selv mener han, at problemet rækker langt ud over ham og gælder mange af de indsatte, der i dag befolker fængslerne.
Den vurdering er formanden for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting enig i. Han opfordrer politikerne til at lave langt flere uddannelsesinitiativer i de danske fængsler.
»Der er kun ansat lige knap 100 lærere til landets omkring 4.200 fanger. Der er cirka 10 procent af de indsatte, der har mulighed for at deltage i undervisning, og det rækker altså ikke langt. Slet ikke, hvis ambitionen er, at vi skal folk mulighed for at lægge deres liv om, kunne begå sig i samfundet og måske endda få et job«, siger John Hatting.
Det er træls at være i fængselHan mener, at størsteparten af de indsatte bør få undervisning og kompetencegivende uddannelser, mens de afsoner.
»Lige nu er der ventelister til fængselsskolerne, og det er rigtig ærgerligt, hvis man ikke får mulighed for at dygtiggøre. Hvis man er for eksempel er mellem 20 og 30 år, når man sidder inde, så kan man ende som langtidsarbejdsløs, hvis man forspilder chancen for at få en uddannelse. Så bliver man en belastning for samfundet, og det er ingen tjent med«, siger John Hatting.
Målet kan ikke være, at jeg skal ende som grøntsag
Jack Jönsson ved godt, at han med en plettet straffeattest og en fremskreden alder får svært ved at få et arbejde, når han engang kommer ud. Også selvom han får taget en uddannelse i fængslet. Men tiden på fængslets skolebænk er ikke spildt, mener han.
»Jeg ville gerne igang med en uddannelse for at prøve at holde hovedet igang og få det meste ud af min afsoning. Jeg vil gerne tilbage til samfundet så hel som mulig og måske endda som et bedre menneske. Men det bliver man ikke af at sidde og kigge ind i væggen i elleve år«, siger Jack Jönsson.
Bødskov: Lavere straffe er ingen løsning»Hvis man lukker mig ud som en grøntsag, så kommer jeg til at koste samfundet rigtig mange penge resten af livet. Det kan ikke være målet. Målet må være, at jeg ikke kommer til at koste samfundet penge«, siger Jack Jönsson.
Har selv betalt sin uddannelse
Der er gået ni år af Jack Jönssons drabsdom. Han har fuldført seks HF-fag og er igang med yderligere to, heriblandt dansk.
Samtidig skriver han i øjeblikket på en ph.d.-afhandling, som handler om forskelle og ligheder mellem terrorisme og oprørsbevægelser.
»Der er aldrig nogen, der har tilbudt mig undervisning, skole eller uddannelse. Jeg har virkelig måtte kæmpe for at få lov. Og jeg har selv betalt det«, siger Jack Jönsson.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kriminalforsorgen.
fortsæt med at læse
