Omvalg. Statens udgifter til SU er steget voldsomt de seneste 10 år, fordi flere vælger at uddanne sig, og fordi mange fortsat skifter uddannelse undervejs.
Lyt til artiklen
Henter...
På bare 10 år er udgifterne til SU fordoblet. I 2001 kostede SU’en 8,4 milliarder kroner, men i 2012 var udgifterne steget til 17 milliarder, viser en opgørelse fra Uddannelsesministeriet.
Den markante stigning skyldes flere faktorer. Dels vælger flere at tage en ungdoms- og videregående uddannelse, hvorfor flere får udbetalt SU. Dels forklares en del af stigningen med den almindelige pris- og lønudvikling.
Jannik Schack Linnemann, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, mener ikke, at Danmark har råd til de stigende SU-udgifter:
»I stedet burde vi bruge pengene på at forbedre uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til den efterspørgsel, der er i det danske erhvervsliv«.
Samtidig viser tal, at 85 procent af de kandidatstuderende på landets universiteter bruger mere SU, end deres uddannelse er normeret til.
»Vi bruger ikke pengene klogt, og de stigende udgifter kommer til at fortsætte mod 2020, hvor vi forventer 10.000 flere på de videregående uddannelser. SU’en bør justeres, så man afskaffer fjumreåret og cafépengene for hjemmeboende«, mener Jannik Schack Linnemann.
Stigning er et godt tegn
Hos Dansk Industri (DI) er man enig og efterlyser en gennemgribende reform af uddannelsessystemet. I øjeblikket får man ikke det optimale ud af de penge, der bliver brugt, mener Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI:
»Pengene vokser altså ikke på træerne. Jeg mener ikke, at SU-modellen er den bedst mulige, som den er i dag. Det er slående, at Danmark bruger så mange penge på SU i forhold til andre lande i Norden. Man kunne overveje at lægge dele af SU’en om til lån og tænke mere i retning af brugerbetaling«.
