Ældre Sagen: Milliard går ikke til pleje og omsorg

Kun cirka hver syvende krone af den omdiskuterede milliard ekstra kroner til ældre, som spillede en hovedrolle under finanslovsforhandlingerne sidste år, går til et ekstra bad eller mere hjælp til at bekæmpe nullermændene.

Det fastslår Ældre Sagen efter at have gennemgået den fordeling af pengene til de 98 kommuner, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i dag offentliggjorde.

»Vi har set nærmere på tallene for at se, om der rent faktisk er basis for at tro, at de ældre nu kan komme hyppigere i bad eller få mere rengøring eller oftere komme på en gåtur i den friske luft. Og vi må desværre konstatere, at kun omkring 13 procent af beløbet – omkring 119 millioner – går til den slags direkte forbedring af ældreomsorgen. Det er meget skuffende«, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo.

Håber på genopretning af efterslæb
Han peger på, at der i de seneste fem år er skåret fem millioner hjemmehjælpstimer væk i kommunerne om året, samtidig med at der er kommet flere ældre.

Olav Felbo fastslår, at Ældre Sagen havde håbet på en »genopretning« af dette efterslæb, så det ikke i mange kommuner fortsat skal være normen, at man kun får gjort rent hver tredje uge eller et bad en gang om ugen.

Tallene viser, at 180 millioner kroner går til at lære ældre selv at tage tøj på og støvsuge, og der er også sat mange penge af til forebyggelse, at uddanne personale, særlig indsats for demente, flere robotstøvsugere og anden ny velfærdsteknologi og til det, der hedder ’styrkelse af den sociale indsats i hjemmeplejen’.

»Det er i sig selv også udmærkede indsatser, men man må sige, at det vigtigste for os er, at få et stort løft af kerneydelserne i hjemmeplejen. Og det er der ikke meget af«, konstaterer Olav Felbo.

Kommuner fokusere mere på genoptræning

En stor del af debatten har handlet om kommunernes stadig øgede fokus på at træne ældre til at klare sig selv, og Olav Felbo understreger, at den tendens støtter Ældre Sagen også, men det skal være et frivilligt tilbud og må ikke føre til en forringelse af ældreindsatsens kvalitet.

»Men vi ved jo også, at kommunerne sparer penge på at lave stadig mere hverdagsrehabilitering af ældre, og man kan tvivle på, at de sparede penge går til bedre service til de svageste ældre eller om det går ned i den store kasse. Mønstret har jo hidtil været, at kommunerne både indfører stadig mere rehabilitering og skærer i ældreområdet«, fastslår Olav Felbo.

LÆS OGSÅ Rengøring hver tredje uge er ikke nok: »Vi har jo betalt skat et langt liv«

Kommunerne har kunnet søge om del i pengebeløbet efter sidste års politiske debat, hvor det centrale stridspunkt var, om kommunerne skulle tvinges til at give de ældre bad to gange om ugen.

Enhedslisten ville have skrevet kravet ind i serviceloven, men det sagde regeringen nej til og indgik i stedet en aftale med Venstre og De Konservative om at afsætte en milliard kroner til ældreområdet i en pulje, som kommunerne har kunnet søge – hver kommune har skullet redegøre for, hvad de ville bruge pengene til.

Ifølge de foreløbige meldinger fra det ministeriet har det ellers forlydt, at hele 37 procent af midlerne vil blive brugt på bedre praktisk hjælp og personlig pleje.

»Men det billede kan vi ikke genkende, når vi nu har gennemgået tallene«, siger Ældre Sagens Olav Felbo

fortsæt med at læse

Robotstøvsugere erstatter hjemmehjælp i det meste af landet