Mange bilister vil gerne cykle mere

BYLIV. Det frie liv på fremkommelige cykelstier virker tillokkende på mange bilister, viser undersøgelse af danskernes transportønsker.
BYLIV. Det frie liv på fremkommelige cykelstier virker tillokkende på mange bilister, viser undersøgelse af danskernes transportønsker.
Lyt til artiklen

Mange bilister skuer længselsfuldt ind på cykelstierne, når de kører til og fra arbejde.

38 procent af bilisterne håber, at de kan bruge cyklerne mere end de gør i dag.

Det samme gælder mange af den kollektive trafiks brugere. Her håber eller venter 46 procent, at de i løbet af de kommende ti år vil cykle mere.

Det viser en undersøgelse af danskernes transportdrømme, som konsulentvirksomheden Cowi har lavet.

LÆS ARTIKEL

Langt flere tager cyklen i København

Men ét er drømmene om det frie liv på jernhesten. Noget ganske andet er virkeligheden på asfalten. De håbefulde cyklister in spe efterlyser en række ændringer, der kunne medvirke til at få dem til at vælge pedalkraften frem for andre transportmidler.

Bedre cykelstier efterlyses

Hver femte ønsker cykelstier af bedre kvalitet. Der må gerne være flere af dem - og så må de også gerne være mere sikre, fremgår det af 'ønskelisten'.

Omtrent lige så mange efterlyser bedre muligheder for at knytte kollektiv trafik og cykelbrug sammen, så cyklerne kan tages med i S-toget eller sikres i aflåste parkeringsrum på stationerne.

Cykler overhaler biler på Europas salgsstatistikker

Undersøgelsen viser, at det giver gode resultater at indrette gaderne til cyklisterne.

»Hvis infrastrukturen får et løft, kan man få folk til at skifte vaner. Der sker noget i hovedstaden, hvor den bliver bedre og hvor folk kvitterer med at cykle mere«, siger Michael Knørr Skov fra Cowi om undersøgelsen.

Resultaterne vil være til gode for alle, tilføjer han: »Det kan hjælpe os af med trængsel og ineffektivitet på vejene. Vi spilder vores tid, når vi holder i køer. Den tid kunne være blevet brugt bedre - på arbejde eller på fritid«, siger han.

Forkælelse lokker flere til at tage cyklen

Forbedringer af forholdene for cyklister er med til at få flere til at tage den tohjulede frem for bilen, vurderer Cowi-repræsentanten.

Københavns cykelindustri omsætter for 1,3 milliarder

»Én ting er bedre kvalitet af cykelstierne. Noget andet er forkælelseselementet med grønne bølger til cyklisterne. Når infrastrukturen bliver mere venlig over for cyklisterne føler man, at fællesskabet værdsætter en mere, når man tager cyklen.«

Busser og tog lokker også en del

Cowi har også spurgt om trafikanternes forventninger til brugen af den kollektive trafik. Her svarer hver fjerde bilist, at han eller hun håber eller tror, at vedkommende vil bruge den mere i fremtiden.

Især to ting kan fremskynde den udvikling: Billigere priser, som næsten halvdelen af de spurgte lægger vægt på, og mere fleksibel kollektiv trafik med flere afgange og ruter. Det efterlyser 38 procent.

Der bliver dog også skelet bil bilisterne fra de andre. Omkring hver fjerde cyklist eller passager i busser og tog tror, at vedkommende vil komme til at køre mere i bil fremover.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her