Der var ikke tale om sprængninger under nattens tyveriforsøg mod fire banker i Nordjylland, som blev begået i løbet af blot en time, understreger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.
»Man har brudt ind i tre banker i Åbybro, Tårs og Klokkerholm, og der har man muligvis forsøgt at lave et eller andet med en gasflaske, der så mystisk ud. Derfor havde vi nogle sprængningseksperter til at kigge på det, for vi turde ikke umiddelbart selv røre ved det«.




























