Siden afslutningen på Napoleonskrigene, hvor man trak landegrænserne i Europa på Wienerkongressen i 1814, havde Danmark været en såkaldt ’helstat’.
Helstaten bestod foruden Danmark af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg. Selv om de tre hertugdømmer var en del af Danmark, havde de alle en form for selvstyre. Holsten og Lauenborg var i realiteten rent tyske områder og endda medlemmer af Det Tyske Forbund. Mellem disse og Danmark lå Slesvig, der strakte sig fra Holsten op til Kongeåen.



























