Det Radikale Venstre minder på tre punkter mere om en sekt end et politisk parti: De har en fejlfri leder, der ikke må kritiseres. De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker. Og de afviser enhver mulighed for dialog med de »ikke-troende«. En sådan kritik er sjælden, selv fra politiske modstandere. Men hos de radikale kommer angrebet fra egne rækker – endda fra et medlem af hovedbestyrelsen.
Selvgode, bedrevidende og frelste Anders Thomsen, den tidligere formand for de radikale i København, retter i det kommende nummer af partibladet ’Radikal Politik’ et voldsomt angreb mod partileder Marianne Jelved og mod de dele af partiet, der efter hans mening har en småreligiøs tilgang til politik. Under overskriften ’Sure opstød’ skriver han: »De tre forhold (ovenfor, red.) fik mig til for alvor at indse, hvorfor nogle opfatter radikale som selvgode, bedrevidende, frelste, elitære og uden kontakt med virkeligheden«. Lussing til Khader på vælgermøde Anders Thomsens udfald er en reaktion på et opstillingsmøde i København forrige tirsdag, hvor Naser Khader modtog en regulær lussing fra baglandet i form af en skriftlig afstemning uden modstander.
