Flere uidentificerede mænd forlod hastigt det brandskadede passagerskib Scandinavian Star gennem en lasteluge, da skibet med de mange omkomne var blevet slæbt ind til kajen i den svenske by Lysekil 7. april 1990.
Det fortæller fem vidner fra hovedsagelig redningsmandskabet i en række forklaringer, som for nylig er blevet afleveret til norsk politi. Det sker som et supplement til andre nye oplysninger, som er kommet frem det seneste par år.




























