Danske lønmodtagere bosætter sig i Sverige i et sådant omfang og tempo, at de sydsvenske kommuner er tvunget til at indrette sig efter invasionen. I Malmø er byens politikere i fuld gang med at planlægge og indrette børnehaver og skoler med danske lærere og pædagoger. Det er ganske enkelt nødvendigt, lyder meldingen fra byens socialdemokratiske overborgmester IImar Reepalu: »Vi samarbejder med Københavns Kommune om at starte dansktalende skoler og vi vil også sørge for børnehaver til de danskere, som bor her og vil have dansktalende børn. Som lokalpolitikere er vi optagede af, at få tingene til at fungerer så enkelt og let for borgerne som muligt«, siger han. Næsten 20.000 borgere pendler nu fra en svensk bopæl til en dansk arbejdsplads, viser nye tal fra skattemyndighedernes særlige afdeling, Skat Øresund. Stigningen i pendlertrafikken er så voldsom at svenske og danske eksperter taler om en ketchup-effekt; for både danske og svenske lønmodtagere kan tjene gode penge på at bo i Sverige og arbejde i Danmark.
40.000 danskere i 2020
Fortsætter udviklingen vil mindst 40.000 lønmodtagere pendle over Øresundsbroen i 2020, viser den seneste og forsigtige prognose fra det dansk-svenske brokonsortium. Men antallet af pendlere kan meget vel vokse sig endnu større, mener chefen for Skat Øresund, Ernst Larsen:
»De seneste to år har vi set denne type af skatteydere vokse fra 10.000 til 20.000, det er voldsomt, og vi kan kun gætte på, hvornår vi når mætningspunktet«.
Med udsigten til et stadigt større rykind går Malmøs borgmester til angreb på den dansk-svenske skatteaftale. For selv om de danske pendlere bosætter sig i Sverige og bruger de svenske børnehaver, skoler og sociale tilbud, betaler de fortsat skat i Danmark.
Skatteaftalen indebærer, at selv de svenske pendlere betaler skatten i Danmark. Som et plaster på såret sender den danske regering hvert år en del af skattegevinsten tilbage til Sverige. I år har Danmark sendt 220 millioner kroner over Sundet.
Men beløbet er for fedtet og den svenske regering ’glemmer’ at sende pengene ud til de kommuner, der faktisk har udgifterne på de danske indvandrere, mener Ilmar Reepalu:
»Det danske finansministerium bestemmer ensidigt, hvor meget der skal gives til Sverige i udligning. Vores kalkuler viser, at det er alt for lidt. Det burde være tre gange højere, altså omkring 5-600 millioner svenske kroner. Denne skatteaftale bryder med det danske og svenske princip om, at man betaler skat der, hvor man bor og trækker på den kommunale service«, siger Malmøs overborgmester.
Afklaring efterlyses
