Efterlønnere lever i gennemsnit to år kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet.

Folk på efterløn har 50 procent større risiko for at dø, når de er mellem 60 og 64 år, og 10 procent større risiko for at blive indlagt med kræft og hjertesygdomme.

Det slår eksperter fast og underminerer dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) påstand fra nytårstalen, som senere er blevet gentaget i aviser, radio og tv:

»Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet«, sagde Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen.

Provokerende udtalelser
Udtalelserne provokerer professor, dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet:

»Det er ikke rigtigt«.

Når danskere runder 60 år, kan de ifølge professoren forvente at leve yderligere 22,7 år, hvis de er i arbejde. De, der har valgt efterlønnen, har kun en restlevetid på 20,4 år.

»Baggrunden for denne oversygelighed er for stor en del, at 83 procent af efterlønsmodtagerne er ufaglærte og faglærte arbejdere. De lever simpelt flere år kortere og har færre raske leveår, uanset hvordan de forlader arbejdsmarkedet«, siger Finn Diderichsen.

Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed Henrik Brønnum-Hansen bekræfter Diderichsens pointe.

»Når de, der går på efterløn, i højere grad er ufaglærte eller har en kort uddannelse, så er der meget god grund til at konkludere, at der er større sygelighed blandt efterlønsmodtagere end blandt ikke-efterlønsmodtagere«, siger han.

S-ordfører: Løkke tegner et forkert billede
Socialdemokraterne mener, at statsministeren ordvalg i nytårstalen slider på hans troværdighed:

»Lars Løkke er med til at tegne billedet af, at det er raske og rørige mennesker, der vælger at gå efterløn og direkte ud på golfbanen. Det passer ikke. Det er typisk udslidte murere og sosu’er, som er storforbrugere af efterløn. Lars Løkke tegner et forkert billede«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

LÆS ARTIKLEN

I et notat underbygger Finansministeriet Løkkes påstand ved at sammenligne medicinudgifterne og det gennemsnitlige antal sengedage på hospitaler for førtidspensionister, efterlønnere og beskæftigede i aldersgruppen 60 til 64 år.

Førtidspensionister bruger eksempelvis tre gange så mange penge på medicin som efterlønnere og beskæftigede i samme aldersgruppe. Forskellen mellem efterlønnerne og de beskæftigede er langt mindre. Efterlønnere ligger også langt mindre på hospitalet end førtidspensionister, men blot lidt mere end jævnaldrende i arbejde.

Løkke har ingen kommentarer
Politiken ville gerne have forelagt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kritikken, men det var ikke muligt. Ifølge Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, baserer statsministeren sin påstand på Velfærdskommissionens og Arbejdsmarkedskommissionens tal:

»Alle de partier, der var med til at lave forliget i 2006, har samme viden. Uanset om man kiggede på for eksempel medicin eller kiropraktorbesøg, så kunne man ikke se en nævneværdig forskel på efterlønnere og beskæftigede«, siger Peter Christensen:

»Der var ingen eksperter eller partier, der på det tidspunkt satte spørgsmålstegn ved den information«.

DF: Det må Venstre selv klare

Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, har ikke mange kommentarer til uenigheden mellem statsministeren og forskerne:

»Jeg synes ikke, vi har synderlig meget ærinde i den debat, Venstre må jo svare for det, statsministeren har sagt«.

Finn Diderichsen kalder sammenligningen med førtidspensionister for »et demagogisk greb«.

»Ved at sammenligne med førtidspensionister kommer forskellen mellem efterlønnere og beskæftigede til at se lille ud, for førtidspensionisterne er ganske rigtigt generelt meget sygere«, siger Finn Diderichsen og tilføjer:

»Det ændrer bare ikke på, at der også mellem efterlønnere og beskæftigede er en betydelig forskel i sundheden«.

fortsæt med at læse

Løkke er tavs om 'vildledende' efterlønspåstand