I december havde knap 600 fået seniorjob i landets kommuner. Men i februar var tallet tredoblet til 1.840, viser en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL).
Det er en kombination af dårlige tider og halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, som er årsagen til væksten i seniorjob. »Kurven følger det mønster, vi havde forudset. Men det er nogle større tal, end vi havde regnet med«, siger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup. 5.000 seniorjob inden 1. juli Seniorjob er målrettet langtidsledige, som mister retten til at modtage dagpenge og har mindre end fem år til efterlønnen. Kommunerne skal finde et job på overenskomstvilkår til ældre langtidsledige, som ønsker det. Seniorjob skal være såkaldt merbeskæftigelse, så kommunen må ikke bare fyre for eksempel en lærer og ansætte en ældre lærer, der har mistet dagpengene. KL’s prognose spår, at antallet af seniorjob runder 5.000 inden 1. juli. Tal fra A-kassernes brancheorganisation, AK-samvirke, viser, at 16.221 langtidsledige har mistet dagpengene indtil nu i år.
