Det er ikke almindelige søndagsgåture, der foregår i kvarteret i Københavns indre by i gaderne omkring den jødiske synagoge i Krystalgade.
I nat stod den 37-årige mand Dan Uzan vagt ved en konfirmationsfest, der foregik i et menighedshus bag synagogen. I dag er fortovet foran porten, som han stod ved, bedækket med blomster. Dan Uzan, der var cand.polit og i sin fritid engageret i Det Jødiske Samfund i Danmark, blev skudt af den terrorist, der i går og i nat skød på både Østerbro og altså ved synagogen.




























