Trods voldsom kritik fra partier på venstrefløjen og en stribe danske og internationale organisationer samlede regeringen for en måned siden flertal hen over midten i Folketinget til en stramning af udlændingeloven, der ændrer reglerne for familiesammenføring og ophold i Danmark.
Og i en ny kampagne med et budskab om »stramme asylregler« har Socialdemokraterne i denne uge lagt op til, at spørgsmålet om flygtninge bliver helt centralt i den kommende valgkamp.




























