I ugerne efter terrorangrebet i København 14. og 15. februar i år boomede antallet af indberetninger om såkaldt bekymrende adfærd i de danske fængsler.
Når danske fængselsbetjente observerer, at en fange udviser en adfærd, som i øjeblikket eller på sigt vurderes at kunne udvikle sig radikaliserende, har fængselspersonalet pligt til at udarbejde en indberetning.
Bekymrende adfærd dækker i denne forbindelse over afvigende religiøs adfærd, forklarer formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye.
»Det kan være støjende adfærd i form af racistiske tilråb rettet mod jøder eller indsatte, der jubler, hvis de ser noget i fjernsynet med en ekstrem islamistisk tilgang, eller indsatte, der skriver IS (Islamisk Stat, red.) eller taler om at rejse ned og kæmpe for IS. Det kan for eksempel også dække over indsatte, som ændrer påklædning eller får besøg af nogle, som vi mener er mistænkelige i denne sammenhæng«, siger han.
Det er Kriminalforsorgen, der laver indberetningerne og sender dem videre til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Fra uge 19 i 2013 og i hele 2014 blev der lavet i alt 15 indberetninger. I løbet af de første 15 uger i år har Kriminalforsorgen imidlertid sendt i alt 51 indberetninger til Politiets Efterretningstjeneste.
15 af disse indberetninger blev udarbejdet i årets første syv uger - altså inden terrorangrebet. Siden angrebet har fængselspersonalet lavet i alt 36 indberetninger. Særligt de første tre uger efter angrebet steg andelen af indberetninger. I ugerne 8, 9 og 10 indberettede Kriminalforsorgen således i alt 29 gange.
Det viser en opgørelse, som Justitsministeriet har fået foretaget som svar på en forespørgsel fra Folketingets Retsudvalg.
Indberetter over en bred kam
Stigningen i antallet af indberetninger kan imidlertid ikke ses som udtryk for, at de danske fængsler vrimler med fanger, der er klar til at begå forbrydelser i stil med den, som den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein pådrog København i februar, påpeger Kim Østerbye.
»Vi kan ikke ud fra disse tal tolke, at der er 40, 66 eller 80 Omar'er i fængslerne. Men vi kan sige, at der er en gruppe af primært unge fanger, som har en bekymrende adfærd i forhold til noget ekstremt religiøst«, siger han.
I kølvandet på terrorangrebet i hovedstaden er der blevet strammet op på procedurerne omkring indberetninger, vurderer Kim Østerbye.
»Justitsministeren har sendt en klar besked til Kriminalforsorgen om, at det her skal være et prioriteringsområde. Og så skal man være lidt dum som fængselsbetjent, hvis ikke man indberetter over en bred kam. Hvis jeg var betjent i de lukkede fængsler, hvor der sidder mange fra de udsatte boligområder og fra bandemiljøerne, ville jeg også have et øje på hver finger, så ingen bagefter kunne sige, at jeg ikke har gjort det, jeg skulle«, siger han.
Siger du dermed, at der er lavet for mange indberetninger, som der ikke er noget i?
»Nej. Det er mere rigtigt at sige, at vi indberetter stort og småt, som kan give anledning til bekymring, og så må nogen lægge de rigtige ting sammen og finde ud af, hvem der skal holdes øje med, og hvem der ikke skal«, siger han.
Men opstramning i procedurerne er formentlig ikke eneste forklaring på boomet i antallet af indberetninger, vurderer Kim Østerbye. Alene i løbet af den første uge efter terrorangrebet lavede Kriminalforsorgen i alt 15 indberetninger.
»Jeg vil gætte på, at det er udtryk for, at der blandt fangerne er blevet taget stilling for og imod terrorhandlingerne, og at flere fra bandemiljøet omkring Mjølnerparken (hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein holdt til, red.) kunne have opført sig lidt dumsmart og sagt »så fik vi ram på de jødesvin«, eller hvad de nu har fundet på«, siger han.
LÆS MERE
Efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris blev der iværksat en særig indberetningsordning fra Kriminalforsorgen til PET. Kriminalforsorgen har nu pligt til at indberette oplysninger om indsatte, som er i risiko for at blive radikaliserede, til PET. Herefter vurderer efterretningstjenesten, Kriminalforsorgen og en række andre myndigheder eventuelle forebyggende tiltag.
Så længe fangerne, som vurderes at være i risiko for at blive radikaliseret, opholder sig i fængslet, er det Kriminalforsorgen, der har ansvaret for at gribe ind. Der kan for eksempel blive tale om overførsel til en anden afdeling, begrænsning af besøg, kontrol med brevveksling og bibliotekslån.
Det er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der som medlem af Folketingets Retsudvalg har ønsket at få tal på radikaliseringstendensen i de danske fængsler.
»Det er alarmerende, at der ikke har været større opmærksomhed på det her tidligere. Jeg er nødt til at sige, at når jeg ser disse tal, kan jeg ikke undgå at få den tanke, at der er nogen, som med baggrund i terrorangrebet er kommet i tanke om, at der måske er et problem i fængslerne, og at de ikke har har gjort deres arbejde godt nok før«, siger han.
Omar overholdt ikke betingelserne for prøveløsladelseI årene før terrorattentaterne i februar var Omar Abdel Hamid El-Hussein på prøveløsladelse fra fængslet. Men han levede angiveligt ikke op til kravene for at være sat fri fra sin afsoning før tid. For eksempel dukkede han ikke op til de obligatoriske samtaler med Kriminalforsorgen. Det har TV 2 beskrevet, efter at været kommet i besiddelse af Rigsadvokatens ventede redegørelse. På baggrund af blandt andet disse erfaringer, ønsker Dansk Folkeparti at stramme op omkring prøveløsladelser, forklarer Peter Skaarup.
»Vi foreslår, at man sløjfer muligheden for prøveløsladelser for de indsatte, der har været indberetninger om«, siger han.
fortsæt med at læse
