I Mjølnerparken taler man ikke om før og efter Kristi fødsel. I de røde murstensblokke på ydre Nørrebro taler man i stedet om før og efter 2011.
Fra dette tidspunkt sad en stribe af de mest fremtrædende personer fra bandekrigen bag lås og slå, og samtidig kom en ny bestyrelse på plads i boligforeningen. Blandt beboerne i Mjølnerparken og hos Lejerbo, der bestyrer blandt andet Mjølnerparken, øjnede man en chance for forandring.




























