FN's nyeste prognose for verdens befolknings udvikling er den 24. af sin art og udkom i går.
' The 2015 Revision of World Population Prospects' hedder rapporten, som er et sandt paradis for datanørder, men omvendt også er nem at fare vild i.
Politikens dataviz-team har derfor trukket nogle hovedpointer ud, som du selv kan udforske i dataviz'erne herunder.
Afrika nærmer sig Asien
På grund af den høje fertilitet blandt afrikanske kvinder, nærmer kontinentets indbyggertal sig Asiens ved enden af dette århundrede. I hvert fald hvis FN's middelestimat holder stik.
LÆS OGSÅ
Hvis man vælger en anden af FN's prognose, eksempelvis den, hvor kvinders fødselsrate er konstant, ser billedet noget anderledes ud. Fælles for alle fertilitetsscenarierne er dog, at Europa og Nordamerikas udvikling stagnerer.
Se udviklingen i dit favoritland
Hvor mange mennesker, vi bliver på jorden i fremtiden, afhænger i høj grad af, hvordan fertiliten udvikler sig i de enkelte lande. Som grafen herunder viser, vil der i år 2100 være mere end 10 milliarder mennesker i forskel på, om afrikanske kvinder fortsætter med deres nuværende fødselsrate (konstant fertilitet), eller om den falder til FN's forventede niveau (medium fertilitet).
Hvis man vælger 'Denmark', kan man se, at det omvendte er tilfældet for os herhjemme. Hvis vi fortsætter med at få børn på samme niveau som i dag (konstant fertilitet), bliver vi 500 millioner færre i 2100 end med FN's forventede udvikling.
Dataviz'en viser også, hvordan indbyggertallet udvikler forventes at udvikle sig med og uden indvandring (grå kurve). Det giver et interessant billede af eksempelvis udviklingen i Danmark:
- Med indvandring vil vi være 6,838 mio. indbyggere i år 2100
- Uden indvandring vil vi være 4,963 mio. indbyggere i år 2100
- Det giver en forskel på 1,845 mio på 85 år
Flere ældre skal forsørges af færre unge
Herunder ses, hvordan antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder falder i Europa i forhold til mennesker over 65 år. Den såkaldte forsørgelsesrate, der er et udtryk for, hvor stor en gruppe i et land, der skal forsøge den resterende. Og for de vesteuropæiske kontinenter er tendensen entydig: Den arbejdsdygtige gruppe skal simpelthen forsørge flere og flere ældre i fremtiden.
I Europa, viser FN's prognose eksempelvis, at forsørgelsesraten vil halvveres fra 3,8 arbejdsdygtige pr. borger over 65 år i dag til mindre end 2 arbejdsdygtige om 80 år.
Hvis man i stedet vælger Afrika i menuen, er billedet noget anderledes. For hele kontinentet er der i dag 16 arbejdsdygtige pr. borger over 65 år.
Afrika mere end fordobles
Afrika er i det hele taget det mest interessante kontinent at dvæle ved i forhold til FN's beregninger.
I 2100 vil 10 afrikanske landes befolkninger være mindst femdoblet og Det drejer sig om Angola, Burundi, Congo, Malawi, Mali, Niger, Somalia, Uganda, Tanzania og Zambia.
I dag er 16 ud af 100 verdensborgere fra Afrika. I 2100 vil det være 39 ud af 100. Altså mere end en fordobling.
I Europa ser det helt modsat ud. Hver tiende borger i verden er i dag europæer. Om 85 år vil det være hver tyvende.
Øget indvandring for at opretholde forsøgelsrate
Sidste viz i denne omgang viser, hvordan forsørgelsesraten vil udvikle sig fremover. FN har lavet to scenarier for denne udvikling; henholdsvis med og uden indvandring.
Hvis vi ser udviklingen i Danmark, kan vi se, at der i dag er 3,4 arbejdsdygtige for hver borger over 65 år. Den andel falder som årene går, men som tallene viser, opblødes dette fald i nogen grad af den nettoindvandring, vi har i landet.
Eller sagt med andre ord, hvis ikke danske kvinder begynder at føde markant flere børn, er vi afhængig af en endnu større indvandring for at opretholde den forsørgelsesrate på 3,4, vi har i dag