Kommissionen, der undersøger behandlingen og lækagen af Thorningfamiliens skattesag, er nået igennem alle 42 vidner, den satte sig for at afhøre.

Til efteråret bliver enkelte embedsmænd genindkaldt for at kaste lys over en orientering af ombudsmanden, og udelukkes kan det heller ikke, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) må endnu en tur til Søborg for at forklare sin interesse for hovedmodstanderens skatteforhold.

Men ellers har Skattesagskommissionens tre medlemmer – en landsdommer, juraprofessor og advokat – nu hørt tilstrækkeligt til at skrive deres endelige beretning, der om godt et års tid vil afgøre, om skattesagen går over i historien som en parentes eller en politisk skandale på størrelse med 1990’ernes tamilsag.

Professor: Han skulle have holdt sig langt væk
Rundt om på landets universiteter er de lærde uenige om, hvor skattesagen ender. På den ene side står en professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet som Carsten Henrichsen, der ikke er i tvivl om, at lovens regler mod politisk indblanding er brudt.

Ifølge Carsten Henrichsen burde Skatteministeriet under ledelse af Troels Lund Poulsen og hans departementschef, Peter Loft, have holdt sig helt væk, da Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnock, pludselig i sommeren 2010 blev til en sag for Skat København efter en række artikler i dagbladet BT.

LÆS MERE

»Jeg har det principielle synspunkt, at der overhovedet ikke burde have været kontakt mellem departementet i ministeriet og Skat København, og hvis kommissionen indtager samme synspunkt, er i hvert fald departementschefen gået langt over grænsen. Så er det naturligvis ulovligt, for ministeren må ikke have med konkrete sager at gøre, og dermed skulle departementschefen også have holdt sig væk«.

»Efter mine begreber holder det ikke, når Peter Loft forklarer, at han bare ville sikre sig, at sagen blev håndteret rigtigt i pressen«, siger Carsten Henrichsen.

Kommission skal tolke reglerne
På Aarhus Universitet er hans kollega, professor Søren H. Mørup langtfra så sikker.

Han hæfter sig ved, at ministeren ifølge loven ikke må »træffe afgørelse« i skattesager, men at det er op til kommissionen at fortolke, hvordan reglen skal forstås. Og er det kun ministeren personligt, der ikke må blande sig, eller gælder forbuddet også hans departementschef?

Samtidig nævner Søren Mørup, at Peter Lofts ønske om at få nogle linjer ind i Stephen Kinnocks skatteafgørelse »jo ikke helt er det samme som, at man træffer selve afgørelsen, om der skal betales skat eller ej«.

Peter Loft har flere gange understreget, at han ikke selv mener, at han har gjort noget forkert.

»Jeg mener helt klart at have holdt mig langt fra grænsen, men det kan godt være at kommissionen siger, at grænsedragningen ligger et andet sted«, sagde han, da han 4. april første gang blev udspurgt af kommisionen.

Derfor er professoren mere tilbøjelig til at tro, at Skattesagskommissionen kaster sig over Troels Lund Poulsens habilitet, for som Søren Mørup udtrykker det: »Må ministeren have med en sag at gøre, når den drejer sig om hans politiske hovedmodstander? Det kan godt tænkes, at kommissionen når frem til, at skatteforvaltningslovens regler er overholdt, men at forvaltningslovens regler (om habilitet, red.) er overtrådt«.

Vælgerne er ligeglade

Under afhøringerne har Peter Loft indrømmet, at han nok følte sig »presset af« skattesagen, men ikke blev »presset til« at nå frem til et bestemt resultat af sin minister.

Departementschefen har sagt, at Troels Lund Poulsen spurgte ind til, om afgørelsen nu også var rigtig eller kunne omgøres. Men et egentligt aktivt forsøg på at få kendt Kinnock skattepligtig i Danmark i stedet for Schweiz var der ikke tale om.

LÆS OGSÅ Loft erkender at have talt usandt: Jeg tog munden for fuld

På den baggrund mener andre førende jurister, at den hjemsendte departementschef står med det juridiske problem. Kilderne har svært ved at se, hvordan Peter Loft skal kunne undgå kritik – om ikke andet for at have givet sagsbehandlerne i Skat København indtryk af, at han ønskede at påvirke resultatet, hvilket en fagdirektør i Skatteministeriet tilmed har bekræftet.

Når det gælder Troels Lund Poulsen, ser hans problemer mere ud til at kunne forpurre hans fremtidige ministerdrømme. Med risiko for at løbe ind i en rigsretssag har den tidligere skatteminister ikke pligt til at tale sandt i Skattesagskommissionen, og derfor kan ingen komme juridisk efter ham for at have forklaret sig i lodret modstrid med sin departementschef.

Troels Lund siger, at han nærmest ikke interesserede sig for Thorningfamiliens skattesag – Peter Loft, at ministeren blev holdt løbende orienteret.

Den tidligere minister har igennem sit partis pressetjeneste lade forstå, at han ikke ønsker at udtale sig om sagen uden for vidneskranken.

Endnu længere fra at være i vanskeligheder er Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. I weekenden viste en måling fra Greens Analyseinstitut i Børsen, at Thornings troværdighed er mere svækket af skattesagen end Lars Løkkes.

Det er meget muligt, at nogen på højt plan har brudt straffeloven og lækket oppositionslederens fortrolige papirer, at der er udspredt homorygter mod hendes mand, og at den borgerlige regering er under mistanke for at have påvirket en skatteafgørelse, der kunne afgøre magten.

Men 89 procent svarer nej til spørgsmålet, om udfaldet af skattesagen får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste valg.

»Sagen kan kun skade Venstre som parti og Lars Løkke som leder, hvis der dukker en hidtil ukendt mail eller et dokument op, der beviser, at han var direkte involveret i modstrid med hans forklaring til kommissionen. For de fleste vælgere har sagen ikke den store betydning. Hvis den endelig spiller en rolle, er det mest i forhold til at bekræfte borgerlige i, at Thorningfamilien nok alligevel havde et problem med deres skatteforhold, mens røde vælgere giver Venstre ansvaret«, siger lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Slothuus.