Jeg kan huske præcis, hvordan den kolde pære på badeværelset lyste de hvide klinker op. Sådan helt institutionsagtigt og virkelig ikke hyggeligt. Inde fra stuen kunne jeg høre min familie. Min mor, far, min storebror, hans kæreste og deres børn, der var i gang med juleaftens klassiske andesteg, risalamande og sange rundt om træet. Men her på toilettet sad jeg, en 36-årig mand i mit livs kaos. Jeg tudbrølede.
7. november havde alt i mit liv ændret sig drastisk. Min kæreste gennem næsten ti år og jeg gik fra hinanden i et voldsomt brud, og jeg var flyttet ind på loftet hos min storebror i et rækkehus på Østerbro. Vores søn, August, var blevet boende i vores gamle lejlighed sammen med sin mor, og jeg følte mig aldeles alene i den første tid. Det blev ikke bedre af, at julen kom snigende.
