Måske forestiller de fleste bilister sig mareridtsagtigt, at hvis de en dag kommer til skade i trafikken, vil det være, fordi de bliver involveret i et massesammenstød eller bliver kørt over af en lastbil.
Men skulle det grufulde ske, vil det meget sandsynligt være ved en eneulykke. Altså en ulykke, der kun omfatter ét transportmiddel.
Ifølge Politikens foreløbige opgørelse over dødstallene på vejene er 143 personer indtil nu omkommet i år. 56 af dem i eneulykker. Altså et godt stykke over hver 3. af alle trafikdræbte.
Dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, er ikke særlig overrasket:
»Det er desværre en gammel nyhed, at soloulykker fylder meget. Og her indgår fart med meget stor vægt. Der køres ofte med meget stor hastighed, når biler forulykker, uden at andre er involveret. Ofte i kombination med alkohol. Her er der stadig meget at gøre«, siger Jesper Sølund.
Antallet af trafikdræbte er på vej mod bundrekord i 2015Han peger på, at manglende brug af sikkerhedssele meget ofte er afgørende for, at en eneulykke ender med tab af liv. Ganske vist bruger 96 procent af trafikanterne sele, men nærstuderer man statistikken, ser man, at omkring hver 3. omkomne ikke havde sele på. Sagt på en anden måde: Det er i de ret sjældne tilfælde, selen ikke er spændt, at dødsulykkerne sker.
Jesper Sølund understreger, at i takt med at bilernes kabiner bliver stadig stivere og sikrere, er der stadig større risiko for at ryge ud gennem vinduerne, som ikke krøller sammen som tidligere.
»Det er jo lidt skræmmende, at en ellers positiv udvikling af sikkerheden i bilerne får den sideeffekt. Derfor er brug af sele mere påtvunget end nogensinde«.
Som det også fremgår af Politikens beregninger, er over halvdelen af de omkomne ved eneulykker yngre mænd mellem 18 og 35 år.
»Det er jo dem, der kan lide at køre stærkt, og vælger de at gøre det på strækninger med kurver og træer, går det nogle gange helt galt. Kommer du bare med 80 eller 90 kilometer i timen og mister herredømmet og rammer en fast genstand som træer eller lysmaster, er det som regel dødeligt«, fastslår Jesper Sølund.
Politikens analyse af årets tal viser, at 50 af de dræbte i solulykker var mænd. 47 af dem var førere. Kun 3 var passagerer.
Blandt de 6 dræbte kvinder i denne kategori var kun 2 førere, mens 4 var passagerer.
En så klar kønsfaktor, at der efter Jesper Sølunds opfattelse er brug for hele tiden at holde opmærksomhed på netop de unge mænds adfærd gennem kampagner og undervisning.
I hælene på svenskerne
Bekymrede rynker vil der altid være hos dem, der arbejder med vejsikkerhed, for hver en død og hver en kvæstet og invalideret er én for meget. Men lige i disse dage er rynkerne glattet en smule hos Jesper Sølund.
Det var en oktoberdag i 2008, at Politiken skrev overskriften ’Danmark er rykket ud af trafiksikkerhedens top-10’. Over artiklen var en grafik med et kors for hver af de registrerede døde på vejene indtil den dag det år: 285 mennesker. I alt døde 406 i trafikken det år.
Men nogen må trods alt have gjort noget rigtigt siden. For nu er Danmark rykket op på en 5.-plads i den europæiske opgørelse over, hvor mange der dør på vejene i forhold til det kørte antal kilometer.
Højresvingsulykker: Lastbilchauffører skaber selv blinde vinklerVi haler dermed ind på vore svenske naboer, der dog fortsat holder 1.-pladsen. Derefter kommer Storbritannien, Irland og Norge, og lige i hælene på os kommer Frankrig.
»Men svenskerne har jo heller ikke nogen cyklister af betydning, som de skal passe på«, konstaterer Jesper Sølund med et smil, der kan høres i telefonen.
Året 2015 kan ifølge det foreløbige tal endda ende som et nyt rekordår i Danmark med færre end de 167, der omkom i det hidtidige rekordår 2012.
Selv om træerne måske ikke vokser så langt ind i himlen, er Jesper Sølund ikke i tvivl om, at det ikke bare er ét eller to greb, der har skabt succesen. Men en masse indsatser på én gang.
»Prøv at spørge på hospitalernes traumeafdelinger, om de kan mærke en forskel på de få år. Det kan de. Og tænk, hvad det har sparet samfundet for«, siger han.
Elektronik redder liv
En forklaring på udviklingen skal søges i, at bilerne gennemsnitligt er blevet sikrere. Og det er de ikke bare blevet på grund af ingeniørernes indsats, men også, fordi der er kommet afgiftslettelser på sikkerhedsudstyr, »så selv unge fyre, der gerne vil ud at køre, får råd til en ny sikker bil med ABS-bremser og airbags i stedet for en gammel smadderkasse«, som Jesper Sølund udtrykker det:
»Nye biler i stedet for gamle biler redder mange liv«.
Han nævner også, at der konstant bliver sat ind mod såkaldte ’sorte pletter’ på vejene. Rundkørsler til erstatning for vejkryds netop i de sorte områder kan næsten altid aflæses i ulykkesstatistikkerne.
SE OGSÅ:
Narkokørsel er næsten lige så udbredt som spritkørselDet har også haft en effekt, at der så mange steder er etableret en særlig svingbane til dem, der skal til venstre, så de ligeudkørende kan fortsætte uanfægtet. Det mindsker antallet af farlige situationer.
Og så er der også de enklere billige midler:
»Vi er ikke i tvivl om, at rumlerillerne (ru belægning, som giver lyd, når dækkene rammer, red.) er en virkelig god foranstaltning både i midterrabatten og til den anden side, for er du uopmærksom, opdager du hurtigt, at du ikke er på ret kurs«.
Sværm af kontrolbiler
Gennemsnitsfarten i trafikken i Danmark er langsomt for nedadgående, og det er godt, for sammenhængen mellem hastighed og menneskelige omkostninger ved ulykker er meget, meget tæt.
En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet har vist, at fart indgår som en væsentlig faktor i halvdelen af alle dødsulykker.
Jesper Sølund er spændt på, hvad evalueringen bliver af, at antallet af mobile fartkontrolbiler er øget fra 25 til 100, som nu er aktive over hele landet
»Vi mener, at disse kontrolbiler en en fin og meget fleksibel løsning, hvor man kan sende en fartkontrol ud til et sted, hvor borgerne er særlig utrygge ved farten på en vej – selv om kontrolbilerne jo også har fået en blandet modtagelse«, siger Jesper Sølund.
Robotbremse redder liv
Hvis vi om et år eller fem skal fejre nye triumfer i form af reddede liv, sparede handikap og mindre sorg og gråd i familierne, skal der lægges tryk på nye fronter, fastslår Jesper Sølund.
Promillen overrasker mange spritbilisterHan vil gerne have dansk afgiftsfritagelse for flere typer sikkerhedsudstyr i bilerne. Blandt andet den intelligente nødbremsefunktion, der får bilen til at bremse automatisk, hvis noget bevæger sig foran inden for et antal meter, og som efterhånden er standardudstyr i en del bilmodeller.
»Det vil være en stor hjælp i kampen for at redde flere bløde trafikanter. I år ser det ud til, at vi får en pæn nedgang i dræbte cyklister, men det er efter nogle år, hvor cyklisttallene ikke i samme grad er fulgt med de øvrige tal nedad«, siger Jesper Sølund.
Også de såkaldte lane keeping-systemer, der vinder frem i flere biler, og som er med til at sikre bilistens årvågenhed, når det gælder om at holde bilen i rette bane og advare om overhalende biler og meget andet, burde fritages for afgift.
Man kan bare snyde en alkolås
Og så ønsker Rådet for Sikker Trafik sig en mere udbredt brug af alkolåse. Anordningen, der betyder, at bilen ikke kører, før føreren har blæst i et måleapparat, og promillen er nul.
I år blev der indført en ny ordning, hvor dømte spritbilister, der bliver frakendt kørekortet, kan forkorte karantænen ved selv at købe en alkolås til omkring 18.000 kroner.
»Men den ordning virker altså slet ikke«, fastslår Jesper Sølund.
I Sverige har politikerne siden 1999 valgt at gå længere og direkte forvandle straf i form af kørekortkarantæne til alkolås-tvang. Det vil sige, at den dømte kan køre videre i sin egen bil – men han eller hun skal blæse først hver gang. Sådan en model er Rådet for Sikker Trafik meget interesseret i at få indført i Danmark, og flere partier i Folketinget har udtrykt interesse.
»På den måde undgår du den sociale deroute. Personen får en chance for at holde fast i jobbet og lære sig at køre uden alkohol og gå i behandling. Problemet med det danske system med hårde sanktioner er, at mange slet og ret er ligeglade med dommen og bliver ved med at køre i frakendelsesperioden«.
Rekordmange bliver dømt for narkokørselDansk Folkeparti er også stor tilhænger af at indføre alkolåse og har foreslået et krav om alkolåse på alle biler produceret fra 2015 og frem, men forslaget kunne ikke samle flertal. Hos regeringspartiet Venstre kalder trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen alkolåsene for en »falsk tryghed«:
»Man kan jo omgå sådan en lås ved at lade en anden puste i den, så den giver ingen garantier. Desuden er vi ikke tilhængere af at genere hele den lovlydige del af befolkningen for at fjerne de brodne kar«.
Kristian Pihl Lorentzens partifælle og ministeren for det hele, transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, nøjes i denne omgang at hilse hele færdselssikkerhedsudviklingen velkommen.
»Det er positivt, at vi bevæger os i en rigtig retning. Også selvom trafikken på vejen stiger. Det er desværre en rigtig stor opgave at holde ulykkestallet helt i bund, men vi kan se at arbejdet med at forbedre sikkerheden ude på vejene hjælper«, der fastslår at Danmark nu har nogle af Europas sikreste veje«, siger ministeren.
»Det skal vi holde fast i«.
fortsæt med at læse
