1. Reventlowsgade 24, 2.th.
Veronica Juhl, 51 år, billedkunstner.
Bor sammen med sin mand, Carsten Juhl, og en teenagedatter.
»Vi er ikke imod Cityringen. Men når man går i det her dag efter dag, så danner der sig altså et fjendebillede. Vi skal jo overleve. Og hvis bare Metroselskabet havde talt ordentligt med os fra begyndelsen.
I 2010 fik vi afslag på genhusning. Man må tåle lidt, når man bor i byen, var beskeden. Men ingen sagde noget om, hvor voldsomt det ville blive. Når maskinerne rigtig kører, og det er værst, gør det ondt i ørerne – og jeg er godt klar over, at det er individuelt, hvordan man opfatter det. Det er endda kun med den lille borerig, de for alvor har arbejdet indtil nu.
Det er en kæmpebelastning, at der ikke har været ro i en hel måned, og man ved, at det kommer der heller ikke flere måneder frem. Vi har fået at vide, at det vil vare seks måneder at bore til sekantpillerne. Nu er jeg jo ikke professionel, men det tror jeg ikke på. De skal bore et hul om dagen, og det kan jeg jo se, at de ikke gør.
Så længe alle er raske, kan vi lige klare det. Men hvis vi bliver syge, kan vi ikke slippe væk og bliver nødt til at ligge i larmen. Så vi håber, at influenzaen holder sig væk«.
2. Reventlowsgade 24, st.th.
Birgitte Odgaard, 47 år, psykologistuderende.
Bor sammen med Lars Bo Petersen, 58 år, tandlæge, og sønnerne på 9 og 6 år.
»Den ene af drengene har tidligere lidt af hovedpine, og var ellers blevet bedre, men nu har han igen rimelig meget ondt i hovedet. Jeg studerer og sidder tit hjemme og læser. Når jeg har gjort det en formiddag fra 8 til 12, så kan jeg simpelthen mærke, at mine ører er belastet.
Jeg har det egentlig fint nok med, at de bygger her, og på mange måder er det fascinerende at følge med i. Men det er altså anstrengende med den konstante larm, og så kommer spidsbelastningerne oveni – på niveau med høj musik.
Og så er der den kultur, vi møder i Metroselskabet. Det er, som om de ikke tager os alvorligt, når vi henvender os. Det var aftalt, at der skulle stilles en støjskærm op for at tage larmen fra den store boremaskine. Skærmen skulle stilles op ved arbejdstidens begyndelse og flyttes ved arbejdstidens slutning. Men de første 14 dage blev der arbejdet, uden at den var stillet op.
Nu er den så kommet op – men bliver ikke pillet ned ved arbejdstidens slutning. Den står der permanent. Fordi den er gået i stykker, har vi fået at vide«.
3. Stampesgade 1, st.tv.
Jacob Nissen, 31 år, key account manager.
Bor sammen med sin kæreste.
»Jeg håber ikke, at Metroselskabet kommer igennem med sin dispensationsansøgning, så de også må arbejde om lørdagen.
Det vil genere os voldsomt, for så er der kun søndag, hvor vi kan være i vores lejlighed. Jeg er 100 procent positiv i forhold til Cityringen, men jeg er bange for, at hvis de får dispensation, vil det bare fortsætte. Når nu de begynder at blive forsinket, vil de søge om yderligere dispensationer, så hvornår stopper det?
Vi kigger efter et andet sted at bo. Vi har ellers været glade for at bo her, men vi har også den alder, hvor vi gerne vil have børn. Men man kan ikke bo med en nyfødt her i de kommende år.
Støjen er voldsommere, end jeg havde regnet med. Jeg havde ikke troet, at vi skulle opleve at sidde i vores sofa og decideret mærke, at den ryster under os.
Jeg ved ikke, om der er så meget andet at gøre end at genhuse beboerne eller at købe vores lejligheder. Jeg håber det bedste, men frygter det værste«.
4. Stampesgade 1, 2.th.
Millie Nymark, 53 år, faglærer.
»Jeg har forhøjet blodtryk og får behandling for det. Og mit blodtryk er højere nu, end det plejer at være. Jeg ved ikke, om det har noget med larmen at gøre, men jeg ved, at det kan blive højere af stress.
Folk, som ikke selv har været her og hørt larmen, siger: Hvor slemt kan det være? Men musik hører jeg kun i hovedtelefoner. Og når maskinerne kører, skal man tale højt for at kunne høre hinanden. Nu ser jeg ikke så mange mennesker her for tiden, for jeg gider jo dårligt selv være her.
Jeg synes jo ikke, at jeg er en hystade, og jeg ved jo godt, at det larmer, når man skal bygge en metro. Og jeg er ikke allergisk over for støj. Så ville jeg ikke bo her ved Hovedbanen. Men det larmer hele tiden. Og du kan ikke komme væk fra det. Det er dit hjem.
Og Metroselskabet er ikke åbne omkring problemerne. De ved jo godt, at det larmer mere, end de sagde, inden arbejdet gik i gang. Hvis de får lov at arbejde også om lørdagen, sådan som de har søgt om, så vil det være dråben ...«.
fortsæt med at læse
