Det går godt i København.
I løbet af de seneste 10 år har flere uddannet sig, ledigheden er faldet, og udgiftspresset fra byens socialt udsatte er lettet væsentligt.
Men det er kun halvdelen af historien. For i samme periode er uligheden i byen steget. Faktisk så meget, at hele bydele er sakket agterud.
Det viser en ny såkaldt 'Lighedsudredning for Københavns Kommune', som SF i borgerrepræsentationen har bestilt, og som nu bliver fremlagt for Økonomiudvalget.
»Jeg frygtede, at de rigeste blev rigere og de fattige fattigere, og sådan er det, viser det sig. Der er gode tendenser i forhold til uddannelse, og flere har en god indtægt, men den store udfordring er, at de fattigeste ikke har flyttet sig en meter. Dem,som har allermindst, sidder fast i fattigdom, og vi har ikke fået brudt den sociale arv«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Hun forklarer, at udviklingen også handler om, at København er blevet en populær by at bo i, og at boligpriserne for både ejer- og andelsboliger er steget markant. Men hun beklager, at byen er blevet mere opdelt, så høj og lav bor mere adskilt.
Stor forskel på den tid forældre har til deres børnOgså overborgmester Frank Jensen(S) beklager den øgede ulighed, som han frygter truer byens sammenhængskraft. Han ser allerede nu tegn på, at man forskanser sig blandt sine egne.
»Vi kender udviklingen fra storbyer, hvor de rigeste beskytter sig bag overvågning og pigtråd, og det ønsker jeg ikke for København. Men jeg ser flere og flere skilte, hvor ophold ikker er tilladt, eller hvor folk ikke ønsker, at folk skal gå igennem, så jeg ser de træk i byen allerede«, siger Frank Jensen.
Blå regering står i vejen
Han mener, at kommunen skal styrke folkeskolen, daginstitutioner og den tidlige indsats blandt socialt udsatte familier og sikre billige almene boliger for at sikre alle et godt liv.
Fattigdomsgrænsen fjerner fokus fra de udsattes sociale problemerMen derudover sender han især regningen for den øgede ulighed videre til den blå regering på Christiansborg, som han mener med den lave integrationsydelse og det kommende kontanthjælpsloft gør det svært for København at bekæmpe uligheden.
Det er Ninna Thomsen enig i, men hun peger også på ting, byen selv kan gøre bedre.
Billigere skolemad
Hun mener eksempelvis, at kommunen må se, hvad der er af muligheder for at udligne økonomisk.
»Vi kan indtægtsgraduere, for eksempel ved brugerbetalingen på plejehjem, daginstitutioner og skolemad. Det er en af de måder, vi politisk kan omfordele økonomisk«, siger Ninna Thomsen.
Børn af forældre med korte uddannelser er mest usundeFormand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, forklarer, at uligheden og fattigdommen vokser ikke kun i København og i Danmark, men også globalt.
»Det er sådan, at på trods af gode tal for uddannelse, beskæftigelse og økonomi, så forbigår væksten de fattige og de socialt udsatte, som bare sakker længere bagud«, siger Jann Sjursen.
Han mener, at både kommune og Christiansborg har et ansvar for at vende udviklingen.
»Både den foregående og den nuværende regering har ladet uligheden vokse, og ofte forsvarer man det med, at det kun forværres en lille smule hvert år. Men det går den forkerte vej, og fattigdommen er faktisk mere end tredoblet de sidste 10 år«, siger Jann Sjursen, som peger på blandt andet reformer af kontanthjælpssystemet som tiltag, der har ført til øget fattigdom.
»Men kommunerne skal også levere de sociale indsatser, som gør, at socialt udsatte borgere får fodfæste i livet. For selv om økonomien er væsentlig, er det udsatte, som ofte også kæmper med psykisk sygdom og misbrugsproblemer«.
fortsæt med at læse
