Fredag
Det hele begynder med, at jeg skal hente min søn, Mads på 15, i skolen i Hedensted. Han har været til samtale med viceinspektøren efter et slagsmål med en anden dreng, og da vi er på vej ind i klasselokalet for at hente hans ting, oplever jeg, at den her lærer kommer meget frembrusende hen imod Mads og vil skubbe til ham og have ham ind på kontoret. Det vil Mads ikke. Og så eskalerer det derfra, til det kommer helt ud af proportioner. Det rykker sig hele vejen fra gangen og ind i klasseværelset, og der kommer to mænd til for at hjælpe deres kollega. Jeg prøver at skille de her mennesker ad. Jeg vil have dem til at slippe Mads, fordi jeg ved, at det ikke bliver bedre af, at man fastholder ham. Jeg råber: »Lad nu bare min søn få sine ting. Lad nu min søn være«.
Det ender med, at den ene mand har sådan et – halsgreb, har jeg senere fundet ud af, at det hedder – bagfra på Mads. Da han slipper Mads, får vi lov til at gå. Viceinspektøren vil have mig med på kontoret, men det nægter jeg: Jeg skal ikke forlade min søn, sådan som han har det lige der. Han har brug for mig, og så må det med kontoret vente.
