Jeg blev overfaldet første gang i 2010. Jeg var på alene på vagt på Svenstrupgård, som er et forsorgshjem og alternativt bofællesskab. Alle beboerne er psykisk syge misbrugere. To unge mennesker under 18 år ringede på døren og ville ind. Jeg åbnede og fik en knytnæve lige i trynen. Jeg fik en flænge på min overarm og blev syet med tre sting. Politiet sagde, at de ville ind og lede efter stoffer. Overfaldet påvirkede mig, men vi blev lovet bedre sikkerhed, og at vi aldrig mere skulle være alene på en aftenvagt. Jeg var sygemeldt i 14 dage og havde samtaler med en psykolog, der forklarede, at overfaldet ikke havde noget med mig personligt at gøre.
Jeg fungerede rigtig godt i jobbet. Jeg følte, at jeg gjorde en forskel for nogle mennesker, som ingen andre vil gøre noget for. Nej, vi får dem ikke til at holde op med at tage stoffer, og de bliver aldrig socialiseret. Men jeg kunne sørge for, at de fik medicin og mad. Jeg kunne følge op på deres helbred, så de ikke en dag ligger og dør i en papkasse udenfor. Det ville ske, hvis de ikke boede på forsorgshjemmet. Du skal tænke på, at beboerne er de laveste i samfundet. De er enormt usoignerede. De går ikke i bad. De prioriterer ikke andet end stoffer og alkohol. Kan de tage røven på dig, så gør de det.
