Den bordeauxrøde dør til celle nummer 9 står åben. Udenfor brager solen ned, og det kraftige sollys får cellerne til at fremstå mere mørke, end de egentlig er. Og det er først, da han træder frem mod os i rummet, at jeg ser forandringen.
Han har ladet skægget stå en smule, og hans ansigt virker mere fyldigt. Men det er noget i hans blik, der gør den største forskel. Han griner genert, da jeg fortæller ham, at han ser bedre ud.


























