35.000 færre end forventet har valgt at skifte fødenavnet ud med et andet i 2007. Det viser en ny redegørelse fra Kirkeministeriet. Regeringen havde ellers forventet, at op mod 75.000 ville ændre deres navn sidste år, men det tal er i rapporten nedjusteret til 40.000. Kordegne belastet af navneskift I 2006, da man ændrede navneloven og åbnede op for, at danskerne selv kunne bestemme, hvad de ville hedde, skiftede op mod 90.000 navn i det første år. Det var alt for mange, mente daværende familie- og forbrugerminister Carina Christensen, da papirarbejdet »belastede kordegnene (der tog sig af papirarbejdet, red.) voldsomt«. '
Derfor så man sig nødsaget til i starten af 2007 at indføre et gebyr på 430 kroner for på den måde at begrænse antallet. I dag ser gebyret dermed ud til at have den retmæssige effekt. Men den køber hverken Anne Baastrup, SF’s retsordfører, eller Karen Hækkerup, retsordfører hos Socialdemokraterne, ikke. En uundgåelig udvikling »Det var forventet, at det ville flade ud, folk skifter jo ikke navn dagligt«, siger Karen Hækkerup. Og den forklaring er Anne Baastrup enig i. »Mange mennesker gik og brugte et andet navn, end det de var døbt. Da navneloven så blev ændret, valgte mange af dem jo at benytte sig af den. Dermed fik de ryddet op, og så var det det«, siger hun. Tal kan altid tilpasses Da man indførte gebyret, var det med henvisning til, at folk selv måtte betale for omkostningerne af navneskiftet. En udmelding der undrede Anne Baastrup voldsomt. »En kordegn har ikke for 400 kroner udgifter ved at rette på to blanketter. De er gået i gang med at finansiere noget andet med det gebyr«, sagde hun dengang til politiken.dk. Og den vurdering holder hun stadigvæk fast i, til trods for at den nye redegørelse har regnet ud, hvilke omkostninger der er forbundet med administreringen. I beregningen er der således taget højde for faktorer som husleje, varme, lys etc. »Jeg holder stadig fast i, at regeringen med gebyret forsøger at dække over skattestoppet. Man kan altid få kasserne til at stemme med det, man gerne vil, for eksempel ved at beregne, hvor meget varme en kordegn bruger, når hun sidder og udfylder de her blanketter«, lyder det kritisk.
