Politiets efterretningstjeneste (PET) har meldt tidligere chef Jakob Scharf til Københavns Politi som følge af bogen 'Syv år for PET - Jakob Scharfs tid' - og vil have rejst en sag mod JP/Politikens Hus for at have trykt bogen som et særtillæg, selv om der var et fogedforbud.
Ifølge efterretningstjenesten er det PET’s vurdering, at bogen, der blandt andet bygger på interviews med tidligere chef for PET, Jakob Scharf, indeholder oplysninger fra Scharf, som er omfattet af hans tavshedspligt.


























