EU-politikere vil blokere Mærsks skrotplaner

Lyt til artiklen

Mærsks skrotning af skibe på åbne strande i Indien bliver nu en sag i EU.

Alle partier i Europa Parlamentet bortset fra ét står bag en henvendelse til EU-Kommissionen om sagen, som er rejst af Margrethe Auken, SF's medlem af parlamentets grønne gruppe.

Formålet med henvendelsen er at forhindre, at ophugningsværfter på åben strand i Indien, som Mærsk fører kampagne for at gøre stuerene, bliver godkendt af EU.

Det sker hvis værfterne bliver optaget på den hvidliste over godkendte ophugningsværfter, som EU-Kommissionen er ved at lave.

Indiske værfter vil godkendes

Fem af de mange ophugningsværfter i Alang, Indien, har allerede søgt om optagelse på listen.

Blandt dem Shree Ram værftet, hvor to store containerskibe, 'Maersk Wyoming' og 'Maersk Georgia', lige nu er ved at blive skåret op under forhold som er væsentligt mere primitive end de værfter i Kina og Tyrkiet, som Mærsk tidligere definerede som de eneste forsvarlige.

Mærsk slækker krav til miljø og sikkerhed for at spare en milliard på at få gamle skibe skåret itu

Partierne bag henvendelsen til EU-Kommissionen mener, at de indiske værfter er langt fra at opfylde de minimumskrav til forsvarlig skrotning af skibe, som EU vedtog i 2013, og som er grundlaget for den 'hvidliste', som EU har på vej.

»Jeg vil sikre mig at kommissionen står fast på EU-lovgivningen og ikke har planer om at acceptere Mærsks ønske om at strande kan bruges til at skrotte skibe smækfyldt med miljøfarligt affald under horrible arbejdsmiljøforhold. Og at kommissionen derfor siger blankt nej til at få godkendt strande som Shree Ram værftet i Alang som lovlig ophugningsplads. I modsat fald taber vi alle de fremskridt vi har opnået de seneste 20 år«, siger Margrete Auken.

Mærsk skiftede holdning

Ophugning på åben strand betyder, at det skrotmodne skib ved højvande for fuld kraft bliver sejlet op på stranden, hvor det bliver liggende.

Her skæres det i stykker af arbejdere med flammeskærere, og dele af skibet falder ned i vandet eller på sandet.

Metoden indebærer en alvorlig sikkerhedsrisiko for arbejderne, som ofte har dårligt eller intet sikkerhedsudstyr. Og den medfører betydelig forurening af havet med olie og giftstoffer.

Efter siden 2009 at have taget afstand fra ophugning af skibe på åben strand, ændrede Mærsk i februar i år politik og hævdede, at en håndfuld værfter i Alang, Indien, kan skrotte skibe under forhold, som er forsvarlige for både arbejderne og miljøet.

Den nye politik blev indført samtidig med, at Mærsk forudser et væsentligt øget behov for at skrotte sine egne skibe.

Hvor Mærsk i en årrække blot har skrottet 2 - 3 skibe årligt, forudså Mærsk i februar et behov for at sende 15 - 30 skibe til ophugning hvert år de kommende fem år.

Skulle det foregå på de 'forsvarlige' værfter i Kina og Tyrkiet, som Mærsk hidtil havde brugt, ville det betyde en ekstra udgift på tæt ved en milliard kroner, ifølge Mærsks egne beregninger.

I maj og juni fulgte Mærsk op på beslutningen ved at sejle de to containerskibe 'Maersk Wyoming' og 'Maersk Georgia', op på stranden ved Shree Ram værftet i Alang, hvor de netop nu hugges op.

Sådan kom vi ind på Mærsks lukkede værft i Indien

I et samarbejde med mediecentret Danwatch dokumenterede Politiken for kort tid siden, at sikkerhedsforholdene for arbejderne på værftet på flere punkter ikke lever op til de krav, som Mærsk hævder at have stillet som betingelse for at benytte Shree Ram værftet, hvilket Mærsk delvist erkendte.

Mærsk-skib skrottes på strand i Bangladesh i strid med løfter

Mærsk lobbyer sammen med Danmarks Rederiforening for at få Shree Ram og fire andre værfter i Alang optaget på EU's kommende hvidliste. Når den er udarbejdet må skibe, som sejler under et EU-lands flag, kun skrottes på de værfter, som er optaget på listen.

Mærsk overveje at flage ud

Annette Stube, Mærsks chef for bæredygtighed, har over for branchemediet ShippingWatch tidligere truet med, at med mindre de bedste værfter i Alang bliver optaget på EU-listen, vil Mærsk overveje at flage skibe under EU-landes flag ud til et andet land når de skal skrottes, og fortsat benytte de indiske værfter.

Mærsk pressede rederi til at skrotte skibe i Bangladesh

I henvendelsen til EU-Kommissionen skriver EU-parlamentarikerne at »der kan ikke være nogen tvivl om at ophugning på åben strand (...) ikke kan opfylde« de krav, som EU har stillet til forsvarlig ophugning af skibe, og de beder kommissionen bekræfte, at den er enig.

Om de fem indiske værfter, som har søgt om optagelse på EU's hvidliste, faktisk bliver optaget på den, ventes først afgjort i 2017.

Mærsk »har ingen bemærkninger til de konkrete spørgsmål fra de syv Europaparlamentarikere«, men foretrækker at kommunikere direkte med myndigheder og poitikere i EU, lyder det i et skriftligt svar til Politiken.

Mærsk er inviteret af Kommissionen og Rådet til at præsentere sine synspunkter om skibsophugning i Bruxelles i løbet af november 2016.

»Her vil vi gentage vores argumenter om nødvendigheden af at finde en global løsning som er bæredygtig både miljømæssigt, arbejdsmiljømæssigt og kommercielt«.

John Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her