Skoleelever mangler bøger

Politiken søndag: Ni-ti Anders And-blade eller trekvart geografibog per elev. Det er, hvad Glamsbjerg Skole på Fyn har råd til at give børnene i år. Med skoleleder Palle Olssons ord er virkeligheden i klasseværelserne efterhånden blevet noget af »et kopihelvede«, og den fynske skole er ikke alene om at savne lærebøger. Ikke mindst i fagene om vores omverden som f. eks. biologi og geografi forældes bøgerne hurtigt, fordi grænser udviskes, og nye gener kortlægges. Anders V. Thomsen, næstformand i biologilærernes forening, Biologforbundet, har sammenlignet forlagenes udgivelser og oplagsstørrelser med mængden af elever på en årgang. Facit er et markant underskud på bogbalancen: Omkring 20.000 elever eller en tredjedel af en årgang sidder hvert år uden en ny og tidssvarende grundbog i biologi. »Det er uacceptabelt«, siger Anders V. Thomsen, der ærgrer sig over, at det er svært at give lektier for, når bøgerne skal blive på skolen. »Desuden er det svært for børnene at snakke med forældrene om, hvad de læser, og børnene opnår aldrig bare at sidde og bladre og blive nysgerrige«, siger han. Dyre bøger Anders V. Thomsen understreger, at der findes spritnye, pædagogisk glimrende og helt opdaterede bøger. Men de er dyre, og skolernes økonomi kan ikke følge med, vurderer fagfolk. Det mærker de ansatte på Amtscenteret i København, der udlåner undervisningsmateriale til skolerne. Lærere kimer og kommer efter helt almindelige lærebøger og atlas. Det er slet ikke centrenes opgave at udlåne den slags - de skal tilbyde skolerne supplerende undervisningsmateriale. »Lærernes skoler har ikke råd. Lærerne ved godt, at vi ikke køber grundbøger, men de prøver alligevel. Købte vi 100 atlas, ville de være udlånt hele tiden. Vi kunne bruge dusinvis af millioner på indkøb, hvis vi gik i gang med det«, siger souschef Claus Brusgaard. Tidligere fagkonsulent for Undervisningsministeriet Bjørn Laigaard fra Århus Dag og Aftenseminarium påpeger, at f. eks. geografilærerne i høj grad supplerer lærebøgerne med f. eks. avisklip og Internet, men moderne teknologi kan ikke erstatte bogen, understreger han: »Der vil også fremover være brug for gode bøger, men skolernes økonomi kan ikke følge med«. Flere penge Kommunerne har i år afsat betydeligt flere ressourcer til undervisningsmidler end året før, men Kommunernes Landsforening kan ikke se, hvor stor en del af pengene der bruges til bøger i forhold til den stadig større pengesluger IT. Formanden for KLs børne- og kulturudvalg, Else Købstrup (V), erkender, at skolerne skal være »meget, meget økonomisk bevidste« for at få pengene til at række, men hun understreger, at det er op til den enkelte kommune at fordele pengene. Også derfor svinger bog-kvaliteten kraftigt fra rige kommuner til kommuner som Glamsbjerg med slunkent bogbudget. Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard (S), mener, at undervisningsmidlerne skal have et løft, men at prioriteringen skal foregå ude i kommunerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren.